22 af landets 98 kommuner har i forbindelse med budgetlægningen for 2013 søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om lov til at sætte skatten i vejret. 14 af disse kommuner har nu fået tilladelse til at øge skatterne. Kendetegnet for disse kommuner er dog, at de allerede har et højt serviceniveau, hvorfor det kan være vanskeligt at se behovet for at hæve den lokale beskatning. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvilken situation disse 14 kommuner befinder sig i, som kan forklare deres behov for at hæve skatterne.
"Størstedelen af de 14 kommuner, der har fået lov af ministeriet til at hæve skatterne, har serviceniveauer, der ligger over gennemsnittet. Selve serviceniveauet kan altså ikke forklare, hvorfor netop disse kommuner modsat andre skulle have væsentlige behov for at hæve skatterne yderligere. Jeg har derfor set på hvilke faktorer, der ellers kendetegner disse kommuner, og som kan være med til at forklare, hvorfor de selv mener at have behov for at øge det lokale skattetryk", siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
"Kendetegnet for de kommuner, der nu hæver skatterne, er, at de er præget af befolkningsstagnation og ikke har foretaget de nødvendige tilpasning af deres udgifter i forhold hertil. I stedet for at tilpasse udgifterne til befolkningen, holder de således live i en række institutioner møntet på den større befolkning, som tidligere levede i kommunen. Når kommunesektorens samlede økonomiske ramme er fast, betyder det derfor, at andre kommuner med befolkningsvækst får svært ved at kunne investere i faciliteter til de nye indbyggere ", påpeger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
"Herudover kan kommunernes ønske om at sætte skatten op ses som en tendens til, at kommunerne i stadig mindre grad acceptere forskelle i skatteprocenter. De bevæger sig altså i retning af en større ensartethed i skatteprocenterne, der sammen med den stigende indblanding fra Folketingets side i fastlæggelsen af prioriteringer på velfærdsområdet, stiller spørgsmål til kommunestyrets fremtid. Traditionel har det nemlig netop været de lokale prioriteringer af skat og service, der har udgjort det kommunale selvstyre. Men hvis det ikke længere fungerer i praksis, kan man med rette spørge, om vi ret beset har et kommunalt selvstyre længere i Danmark", siger Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS.
