IMF's undersøgelse af sammenhæng mellem ulighed og vækst

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS offentliggør i dag et notat, der omhandler IMFs undersøgelse”Redistribution, Inequality and Grownth.”, IMF Staf Discussion Note, February 2014, Jonathan D. Ostry, Andrew Berg and Charalambos G. Tsangarides:.  af sammenhængen mellem ulighed, omfordeling og økonomisk vækst. IMF-undersøgelsen konkluderer, at øget omfordeling og mindre ulighed gavner den økonomiske vækst.

”Undersøgelsen er bl.a. i den danske debat blevet brugt som et argument for, at øget ulighed kan skade væksten. Der er flere grunde til, at det er problematisk at bruge IMF’s undersøgelse på denne måde. Bl.a. gælder resultaterne – ifølge forfatterne selv - ikke for lande med ”ekstrem omfordeling”. Det drejer sig om lande som Frankrig, Holland, Tyskland, England og Australien. Disse lande har alle en mindre omfordeling end Danmark. Alene dette bør betyde, at den overordnede konklusion fra IMF-undersøgelsen ikke overføres til den danske policy-debat”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Endvidere er det i Danmark svært at angive konkrete policy-forslag, der strukturelt øger velstanden, og som samtidig reducerer uligheden. Reformer, som reducerer incitamentet til beskæftigelse, og dermed også uligheden, har generelt en negativ effekt på velstanden. Det er således veldokumenteret, at en forhøjelse af marginalskatten reducerer arbejdsindsatsen og dermed velstanden. Ligeledes er det veldokumenteret, at f.eks. højere dagpenge og kontanthjælp reducerer beskæftigelsen og velstanden”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Endelig har professor Christian Bjørnskov, Aarhus Universitet, redegjort for en række metodiske problemer ved IMF-undersøgelsen, som gør, at resultaterne i sig selv er tvivlsomme”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Thorning-regeringen har haft en afbalanceret tilgang til ulighed. Det har således ikke afholdt regeringen fra at gennemføre en række reformer, selvom de har øget uligheden. Det drejer sig f.eks. om kontanthjælpsreformen og skattereformen. Reformerne har været nyttige , da de øger beskæftigelsen og væksten. Hverken IMF-undersøgelsen eller andre forhold bør ændre på regeringens konkrete tilgang til ulighed”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 634,6 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 634,6 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør