Nulvækst i den offentlige sektor vil gavne dansk erhvervsliv og velstanden

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Indtil for nylig har regeringen budgetteret med at gøre den offentlige sektor 1 pct. større i 2011. Nu har regeringen signaleret, at den ønsker nulvækst i den offentlige sektor for at håndtere de store finanspolitiske ubalancer. Det er i debatten blevet fremført, at nulvæksten i det offentlige kunne skade erhvervslivet og velstanden. I dette notat er der udført konsekvens-beregninger af nulvækst i det offentlige forbrug i et enkelt år. Beregningerne viser, at det første år bliver den offentlige beskæftigelse 8.500 mindre, mens den private beskæftigelse falder en smule svarende til 1.200 personer (fordi efterspørgslen falder en smule). Det er 0,06 pct. af den samlede private beskæftigelse på 1,9 millioner personer. På lidt længere sigt øges den private beskæftigelse med 8.500 personer fordelt med 1.700 personer i industrien, 800 personer i bygge- og anlæg samt 5.700 personer i servicesektoren. Herudover vil nulvæksten i det offentlige forbrug give en budgetforbedring på 5 mia.kr. i forhold til scenariet med 1 pct. vækst.  Dermed vil skatterne kunne være 5 mia. kr. lavere end de ellers behøvede at være. Såfremt bundskatten er 5 mia. kr. lavere øges arbejdsudbuddet med ca. 2.000 personer. Dermed udgør den samlede beskæftigelsesgevinst for dansk erhvervsliv 10.000 personer ved 1 års nulvækst i den offentlige sektor. Det skal bemærkes, at den offentlige sektors andel af BNP ligger på danmarkshistoriens højeste niveau i 2010 og at der det seneste år er ansat 11.000 flere i den offentlige sektor.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 329,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 329,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør