Mandag den 6. september klokken 17.00 inviterer CEPOS til foredrag med den libertarianske, amerikanske tænker, Tom Palmer.

Foredraget, der har titlen “From Communism and Jihadism to Liberalism: Is It Possible?”, afholdes på engelsk.

Tom Palmer vil i foredraget fortælle om sine erfaringer med at udbrede friheden globalt i en verden med forskellige traditioner og historiske forudsætninger.

Tom Palmer er senior fellow ved den amerikanske tænketank CATO og vicedirektør for de internationale aktiviteter i Atlas Economic Research Foundation. Han er endvidere generaldirektør i the Atlas Global Initiative for Free Trade, Peace, and Prosperity og har en doktorgrad i politologi fra Oxford Universitet.

Siden slutningen af 1980’erne og op gennem 1990’erne har Palmer været aktiv for at udbrede kendskabet til frihed og værdien af frie markeder i det tidligere Østeuropa og Sovjetunionen. Siden 2000 har Palmer engageret sig i at understøtte frihedsinitiativer i den arabiske verden og i Mellemøsten. Det har han bl.a. gjort ved at få oversat og udgivet bøger om frihed på arabisk. Palmer har dertil oprettet flere arabisk-sprogede websites, der mangfoldiggør artikler, studier og analyser om frihed, hvoraf en del er blevet trykt i førende aviser i regionen.

Efter foredraget signerer Tom Palmer sin seneste bog “Realizing Freedom – Libertarian Theory, History and Practice,” Bogen kan købes hos CEPOS for 150,- kr. i forbindelse med arrangementet.

Dato: Den 6. september 2010
Tid: Klokken 17.00
Sted: CEPOS’ lokaler, Landgreven 3, 3. sal. 1301 København K (nær Kgs. Nytorv)

Bemærk venligst, at foredraget afholdes på engelsk.

Tilmelding nødvendig HER.

Udover at resultere i massiv digital overvågning af borgerne har logningsbekendtgørelsen, med ganske få undtagelser, været ineffektiv. Formålet med bekendtgørelsen var ellers at bekæmpe terror.

Desuden stiller de retssikkerhedsmæssige problemer forbundet med bekendtgørelsen spørgsmålstegn ved, om den er forenelig med den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af privatlivet. Implementeringen af bekendtgørelsen har indtil videre kostet telekommunikationsbranchen omkring 300 mio. kr.

“Logningsbekendtgørelsen har i bedste fald haft en meget begrænset indvirkning på terrorbekæmpelsen i Danmark. Dette står i misforhold med den omfattende registrering af persondata og de høje omkostninger forbundet med ordningens oprettelse samt administration,” siger chefjurist i CEPOS Jacob Mchangama.

Logningsbekendtgørelsen, der trådte i kraft i 2007, implementerer EU’s logningsdirektiv i dansk ret, og er en del af regeringens terrorpakke. Med bekendtgørelsen blev telebranchen forpligtet til at registrere og gemme oplysninger om privatpersoners telefon- og sms-samtaler samt internettrafik i et år.

Siden bekendtgørelsen trådte i kraft, er der foretaget milliarder af registreringer af ganske almindelige lovlydige borgere. Samtidig er telekommunikationsbranchen blevet pålagt omkostninger for et trecifret millionbeløb, uden at dette tilsyneladende har styrket terrorbekæmpelsen i Danmark.

“Bekendtgørelsen bør suspenderes med henblik på en retssikkerhedsmæssig revidering, som led i regeringens bebudede eftersyn af terrorpakkerne I og II i det nye Folketingsår. Endvidere bør den danske regering tage initiativ til, at også det bagvedliggende EU-direktiv ændres, så overvågningen målrettes mod alvorlig kriminalitet og ikke omfatter almindelige borgere,” siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama.

Logningsdirektivet har været genstand for megen diskussion i andre EU-lande. I Sverige har man eksempelvis udskudt implementeringen af logningsdirektivet med henvisning til de komplicerede og principielle spørgsmål, som Direktivet rejser. I Tyskland er implementeringen af Direktivet blevet erklæret forfatningsstridigt af forfatningsdomstolen.


> Læs notatet her 

CEPOS udgiver i dag et notat om effekter af en afvikling af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år fra 2011 til 2017. Notatet viser, at der er markante samfundsøkonomiske gevinster i at få seniorerne i arbejde.

“Beregningerne viser, at en afvikling af efterlønsordningen og en forhøjelse af pensionsalderen med to år vil øge beskæftigelsen med 137.000 personer frem mod 2025. Den øgede beskæftigelse vil øge BNP med 6 pct. frem mod 2025. I kroner og ører betyder det, at det danske BNP løftes med ca. 105 mia. kr. i 2025. Det svarer til en velstandsstigning på ca. 19.000 kr. per dansker. Med andre ord er det en sand guldgrube at få seniorerne ud på arbejdsmarkedet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Reformen er relevant, da Danmark i perioden 2012-2025 står til at få den næstlaveste vækst ud af 30 OECD-lande bl.a. som følge af mangel på arbejdskraft. Reformen vil kunne hæve den danske vækst med 0,4 pct.point om året, dvs. fra 1,4 pct. til 1,8 pct. i perioden 2012-2025. Dermed kommer vi tæt på den forventede årlige vækst i Euro-land, der af OECD skønnes til 1,9 pct.
 
“Reformen vil medføre flere skatteindtægter, når der kommer flere i arbejde, ligesom udgifterne til overførselsindkomsterne reduceres. Samlet fås en budgetforbedring på 25 mia. kr. For sådan et råderum kan topskatten fjernes, samtidig med at man kan skære 7 pct.point af selskabsskatten. Dermed kommer den øverste marginalskat ned på 42 pct., hvilket er lavere end i USA, Schweiz og Storbritannien. Samtidig kommer selskabsskatten ned på 18 pct. Det vil klart forbedre den danske konkurrenceevne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Beregningerne er udført af DREAM for CEPOS.

> Læs notat

CEPOS udsender i dag et notat, der viser, at det private forbrug pr. indbygger i Danmark er lavt i forhold til andre velstående lande. Ud af 30 europæiske lande har vi det 15. højeste private forbrug.

“Sammenligner vi med de ’gamle’ EU-15-lande, ligger det private forbrug 9 pct. under gennemsnittet. Bl.a. har vi lavere privat forbrug end i f.eks. Grækenland, Italien, Cypern og Belgien. Det lave private forbrug skyldes dels, at vi har verdens højeste skatter, der reducerer danskernes private råderum, og dels at priserne er meget høje som følge af høje afgifter, men også som følge af manglende konkurrencepres,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Modstykket til det lave private forbrug pr. indbygger er, at vi har det næsthøjeste offentlige forbrug pr. indbygger i EU. Man må imidlertid stille spørgsmålstegn ved at overlade en så stor del af forbruget til bl.a. borgmestrene og kommunalbestyrelserne. Meget tyder på, at pengene ikke bruges effektivt, og det skader velfærden. Undersøgelser finder, at private virksomheder i konkurrence er 20 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Den aktuelle sag om snyderi i den kommunale hjemmepleje vidner også om ineffektiv ressourceudnyttelse. I det perspektiv ville det være bedre, hvis man reducerede det offentlige forbrug og på den måde muliggjorde et større privat råderum for familierne,” siger Mads Lundby Hansen.

Indregnes de mindre velstående østeuropæiske lande (EU27) samt Schweiz, Island og Norge, har Danmark i 2009 ud af de 30 lande et privat forbrug svarende til en 15. plads, hvor vi i 1997 lå på en 7. plads.

“Grunden til den relativt dårligere placering er, at det private forbrug er vokset med gennemsnitligt 1,2 pct. årligt i perioden 1997-2009. Det er den 3. laveste vækstrate blandt de 30 lande. Den lave vækst i det private forbrug skal bl.a. ses på baggrund af en meget svag udvikling i velstanden i perioden. Væksten i BNP har kun været på 1,1 pct. i perioden svarende til den 3. laveste vækst ud af de 30 lande. Herudover er det offentlige forbrug vokset dobbelt så meget som det private forbrug i perioden. En lavere offentlig forbrugsvækst kunne have finansieret skattelettelser, der ville øge det private forbrug”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


> Læs notat

CEPOS udgiver i dag et notat der viser at tilbagetrækningsalderen i Danmark med 61, 3 år ligger under gennemsnittet i EU. Det fremgår også at Danmark sammen med Rumænien skiller sig ud som de eneste lande i EU27, der har haft faldende tilbagetrækningsalder siden 2001.

“Vi bør ikke være stolte af, at vi er placeret sammen med Rumænien som de to eneste lande, der siden 2001 har oplevet en faldende tilbagetrækningsalder. De fleste andre lande har oplevet en mærkbar stigning i tilbagetrækningsalderen på gennemsnitligt 1½ år, mens vi har oplevet et fald på 0,3 år. Jeg synes også man skal bide  mærke i, at vores tilbagetrækningsalder i 2001 lå markant over gennemsnittet og nu er vi altså dykket under gennemsnittet.  Udviklingen er klart utilfredsstillende og man burde have fjernet efterlønsordningen i perioden 2001-2008, hvor der var mangel på arbejdskraft. Det havde vendt udviklingen og styrket velstanden herhjemme,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Forklaringen på faldet i Danmark skal bl.a. findes i nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år, som trådte i kraft i denne periode. I modsat retning trækker dog Nyrups efterlønsreform, som bl.a. gjorde det mindre attraktivt at gå på efterløn som 60- og 61-årig. Det har dog ikke været nok til at opveje effekten af nedsættelsen af pensionsalderen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Udviklingen er bekymrende, da Danmark de kommende årtier kommer til at mangle arbejdskraft, fordi aldringen vil reducere arbejdsstyrken. Derfor bliver det nødvendigt for de ældre at blive længere på arbejdsmarkedet. Med andre ord så skal tilbagetrækningsalderen markant op,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“I den forbindelse er det naturligt, at man afvikler efterlønnen, som holder mange 60-64 årige ude af arbejdsmarkedet. En afvikling af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med 100.000 personer. Udover en markant positiv indflydelse på arbejdsudbuddet,  så vil dette også have en betydelig gavnlig effekt på de offentlige finanser, idet holdbarheden forbedres med 16 mia. kr,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> Læs notat

I den seneste Economic Outlook har OECD udarbejdet en mellemfristet fremskrivning for perioden 2012-2025 for de 31 lande. Forventningerne fra OECD er, at Danmark står til en årlig realvækst, der er betydeligt lavere end gennemsnittet i både Euro-land og OECD. Faktisk er det forventningen at Danmark får den næstlaveste vækst frem mod 2025. Den forventede lave vækst vil nødvendigvis få negative konsekvenser for den danske velstand relativt til omverdenen.

“Det er et helt utilfredsstillende vækstbillede, og derfor bør regeringen fremlægge reformer, der øger den langsigtede vækst. Væksten kan øges gennem højere produktivitet eller øget beskæftigelse. Hvis vi skal have en vækst som i Euro-land frem mod 2025, kan det ske ved at øge den strukturelle beskæftigelse med 190.000 personer. Hvis vi skærper ambitionerne til, at vi vil have samme vækst som i OECD, kræver det derimod reformer svarende til, at yderligere 80.000 skal ud på arbejdsmarkedet – altså en forøgelse af den strukturelle beskæftigelse på 270.000 personer,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Væksten kan blandt andet øges ved, at de danske beslutningstagere iværksætter en række arbejdsmarkedsreformer.

“Det kræver reelt, at Folketinget afvikler efterlønnen, hvilket øger beskæftigelsen med ca. 70.000 personer. Herudover kan man gennemføre en yderligere afkortning af dagpengeperioden fra to til et år. Det giver 13.000 ekstra beskæftigede.  Desuden vil en reduktion i marginalskatten til 30 pct. udvide arbejdsudbuddet svarende til ca. 80.000 personer. Endvidere ligger der et yderligere potentiale i reform af folkepension, SU og førtidspension,” siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge CEPOS’ cheføkonom bør reformerne suppleres med initiativer, der løfter produktiviteten.

“OECD har fundet, at lavere selskabsskat øger produktiviteten, fordi den lavere selskabsskat gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i ny teknologi mv. Derfor bør regeringen sænke selskabsskatten. Herudover kan man privatisere offentlige selskaber. Erfaringer peger på, at private virksomheder på konkurrencemarkeder er 20 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Privatiseringer kan dermed også øge produktiviteten. Herudover bør det være mere attraktivt at uddanne sig og tage de udannelser, der giver højere løn og beskæftigelse. Det kan hjælpes på vej ved lavere marginalskat,”  siger Mads Lundby Hansen.

>Læs notatet

De fleste af de kommuner, der har et stort pengeforbrug på folkeskoleområdet, får ikke bedre resultater af den grund. Det er en af konklusionerne i en ny analyse fra tænketanken CEPOS.

I analysen afdækkes det, hvad borgerne får for pengene, hvis de bor i en kommune med høje folkeskoleudgifter. Det enkle svar er: Ikke noget ud over det sædvanlige.

“Alt i alt tegner der sig et billede af, at nogle kommuner bruger væsentligt flere penge end andre på folkeskolen, og at nogle af de kommuner, som bruger mange penge på området, har gode grunde til det. Men analysen viser, at det er undtagelsen snarere end reglen,” siger forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen.

I 2008 varierede kommunernes udgifter per elev mellem 45.000 og 82.000 kroner. Det kan forklares ved en række forhold. Analysen viser imidlertid, at selv når der tages højde for disse forhold, så er der stadig en forskel på omkring 30.000 kroner i udgift per elev mellem dyreste og billigste kommune.
Undersøgelsen rummer også en eftersøgning af, hvad der kendetegner de kommuner, som udviser særlig stor ineffektivitet i deres skolevæsen. Det viser sig, at hverken politiske forskelle, forskelle i indkomstniveau eller forskelle i borgernes alderssammensætning og uddannelsesniveau kan forklare forskellene i grad af ineffektivitet.

“Derimod findes meget systematisk, at borgerne i de kommuner, der drives særligt ineffektivt i henseende til skoleområdet, også gennemgående betaler en særlig høj skat til kommunen,” siger forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen.

> Læs arbejdspapir

Der er brug for helt nye præmisser for kommunestyret, såfremt det skal bevares. Ellers vil kommunestyret af ren nødvendighed blive afsnøret af en stadig strammere, men uomgængelig statsstyring. Det er en af konklusionerne i et nyt arbejdspapir fra tænketanken CEPOS.

Kommunernes udgiftsvækst ser ud til at være særdeles vanskelig at stoppe. Det skyldes ifølge CEPOS, at det kommunale selvstyre kun giver kommunerne begrænsede incitamenter for at tage hensyn til samfundsøkonomien.

“Selv når kommunerne betaler øgede udgifter med øgede kommuneskatter, påvirker en kommunal budgetudvidelse samfundsøkonomien negativt. Højere skatter får nemlig borgerne til at arbejde mindre, så staten får færre skattekroner i statskassen. Det mærker kommunerne bare ikke og tager derfor ikke hensyn til det. Men det er selvfølgelig uholdbart for samfundsøkonomien som helhed,” siger Henrik Christoffersen.

Henrik Christoffersen påpeger videre, at så længe kommunerne ikke bærer de samfundsøkonomiske konsekvenser af deres egne dispositioner, så er en stram statsstyring nødvendig.

“Den kommunale strukturreform i 2007 rettede ikke op på dette misforhold. Derfor er der brug for helt nye præmisser for kommunestyret, såfremt det skal bevares,” siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

>Læs arbejdspapir her

Konkurrencestyrelsens indhentning af retskendelser til ransagninger af virksomheder sker alt for ofte på et tyndt grundlag, der ikke lever op til kravene i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dermed får danske virksomheder ofte deres retssikkerhed krænket. Det skyldes, at domstolene udsteder retskendelser på baggrund af Konkurrencestyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser, der ofte savner fornøden begrundelse, dokumentation og præcisering og dermed åbner for misbrug. Eksempelvis har Konkurrencestyrelsen anmodet om kontrolundersøgelser alene på baggrund af, at den pågældende virksomhed forhandler varer på et marked, hvor der kan forekomme ulovlige aktiviteter. Det viser et nyt notat fra tænketanken CEPOS.

“Det er en stor økonomisk og brandmæssig belastning for en virksomhed at have Konkurrencestyrelsens kontrollanter på besøg. Kontrolbesøg bør kun tillades, når det er tilstrækkeligt sagligt begrundet. Hvis myndighederne ikke har en konkret og begrundet mistanke om, at der foregår noget ulovligt i en virksomhed, åbner det op for fiskeekspeditioner, hvor man konfiskerer en masse fortrolige dokumenter og håber undervejs at finde noget at hænge virksomheden op på,” siger chefjurist Jacob Mchangama fra CEPOS.

Han påpeger, at Danmarks praksis er problematisk i forhold til den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af respekten for privatliv og hjemmet – en beskyttelse, der også omfatter virksomheder.

“Såfremt man fulgte praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, burde danske domstole have afvist en række af de anmodninger, som er fremsat gennem årene, fordi de ofte har været formuleret for bredt og generelt samt manglet fornødne retssikkerhedsgarantier,” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS, og tilføjer:

“Det er ikke nok med en retskendelse i sig selv, hvis den blot bliver udstedt uden mulighed for prøvelse, hvorfor domstolenes udstedelse af samlebåndretskendelser er problematisk. Problemet er en realitet allerede i dag med den eksisterende formulering af Konkurrenceloven. Det er dog særligt bekymrende, at Folketinget i øjeblikket behandler et forslag om helt at ophæve mistankekravet i konkurrenceloven, dvs. fjerne et hvert krav om begrundelse, førend en retskendelse indhentes.”

Læs notatet her

Blandt kommuner med dårlig økonomi er der størst chance for at få en håndsrækning fra regeringen, hvis man som kommune har været dårlig til at styre sine budgetter.  Kommuner, der er i økonomisk uføre af andre grunde end dårlig budgetstyring, har ringere chance for at få hjælp til at lappe på de kommunale finanser. Det viser et nyt arbejdspapir fra tænketanken CEPOS.

I arbejdspapiret analyserer forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, hvad der kendetegner de kommuner, som i 2009 havde økonomiske problemer og fik dispensation til at hæve kommunalskatterne. Der kan være mange årsager til, at en kommune oplever pengemangel, bl.a. demografiske forhold, stigende ledighed og en kommunalbestyrelse, der ikke formår at overholde sit budget. Men de kommuner, der af Indenrigs- og Socialministeriet fik dispensation til at hæve kommunalskatterne, var kun kendetegnet ved en manglende budgetstyring.

“Det siger sig selv, at når man belønner økonomisk uansvarlighed, vil kommunerne opføre sig derefter. Derfor bør regeringen ikke i fremtiden lade kommunerne bruge skattestigninger til at lappe hullet i pengekassen. I stedet bør de kommuner, der ikke kan overholde deres budgetter, komme under administration af Indenrigs- og Socialministeriet,” siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

Folketinget bestemte i 2008, at offentlige budgetskred skulle føre til efterfølgende modregninger i kommunens bloktilskud. Men da det næste år viste sig, at kommunerne havde overskredet deres driftsudgifter med 3,1 mia. kr., lovede regeringen at dispensere for de tilbageføringsregler, der netop var blevet vedtaget.

CEPOS anbefaler i arbejdspapiret, at der stilles krav til kommunerne om, at de løbende gennem budgetåret udarbejder status for økonomien, så det bliver til at se, om økonomien holder sig på sporet. De kommuner, som undervejs bevæger sig ud i økonomisk ubalance, skal så rette op med det samme, og sker det ikke, må Indenrigsministeriet sætte dem under administration, så de tvinges til at udarbejde en genopretningsplan.

“Når kommunerne år efter år lader budgetterne skride, skyldes det at det i høj grad, at regeringen tillader det, og endda med en ordning som puljen til skatteforhøjelser giver plads til flere penge til de kommuner, som ikke holder budgetterne,” siger Henrik Christoffersen.


> Læs arbejdspapir

Det fremføres ofte, at et stigende antal ældre nødvendiggør øgede kommunale udgifter. Men i et nyt notat påpeger tænketanken CEPOS, at der i de kommende år vil blive færre børn, hvilket giver kommunerne et demografisk pusterum.

"I perioden 2011-2013 er der i kommunerne et såkaldt 'demografisk pusterum'. Der bliver nemlig færre børn i alderen 1-15 år. Det trækker udgifterne på daginstitutions- og folkeskoleområdet ned og opvejer, at der bliver flere ældre. Det demografiske pusterum passer fint med regeringens målsætning om at reducere antallet af kommunalt ansatte med 8.000 personer i årene 2011-2013 i forbindelse med omprioriteringsplanen,' siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Tallene understøtter heller ikke myten om, at sundhedsvæsenet i de kommende år vil blive udsultet. Det demografiske træk på sundhedsområdet er begrænset, og når der tages højde for, at området tilføres flere midler som følge af omprioriteringsplanen, vil sygehussektoren faktisk opleve en forbedring af deres budgetter.

"Flere ældre indebærer alt andet lige flere udgifter til sygehuse, medicin mv. På sundhedsområdet er der et demografisk træk på 0,6 mia. kr. årligt eller 1,8 mia. kr. over de tre år. Men idet regeringen lægger op til at bruge fem mia. kr. ekstra på sundhed, er der lagt op til en forbedring af standarderne på sundhedsområdet," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Når kommunerne skal sænke  udgifterne i perioden 2011-13, behøver det ikke at betyde et lavere serviceniveau. Kommunerne har flere muligheder for at forbedre effektiviteten, bl.a. ved øget udlicitering og lavere administrationsomkostninger.

"I øvrigt er der ingen som helst grund til, at de 8.000 færre medarbejdere på kommunekontorerne skal medføre lavere service. Det er kun tale om en effektivisering på 1,8 pct. over tre år. På sygehusområdet har man leveret en produktivitetsgevinst på ca. to pct. om året. Her skal kommunerne bare levere det samme på tre år, som sygehusene leverer på ét år. Det kan ske ved at udlicitere flere opgaver, der kan høstes stordriftsfordele ved kommunesammenlægningerne, ligesom der kan skæres ned på opgaver, der ikke giver borgernær velfærd. Her tænkes bl.a. på administration i kommunerne," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


> Læs notat

Bortfald af efterløn forbedrer de offentlige finanser med 16½ mia.kr. og øger velstand med 11.000 kr. pr. dansker.

DREAM-gruppen, der laver beregninger for Velfærdskommissionen, har for tænketanken CEPOS regnet på konsekvenserne af at afvikle efterlønnen fra 2011 og frem.

“Overordnet set viser de nye tal, at man med afvikling af efterlønnen slår tre fluer med ét smæk. Beskæftigelsen vokser med 100.000 personer, velstanden øges med gennemsnitligt 11.000 kr. pr. dansker og holdbarheden på de offentlige finanser forbedres markant,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Beregningerne viser, at den finanspolitiske holdbarhed forbedres med ca. 1,0 pct. af BNP eller 16½ mia. kr., hvis efterlønnen afvikles. Holdbarhedsproblemet på de offentlige finanser udgør ifølge Finansministeriet ca. 22 mia. kr. Afvikling af efterlønnen vil således løse 75 pct. af holdbarhedsproblemet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Herudover vil beskæftigelsen frem mod 2015 blive løftet med 100.000 personer og BNP stige med ca. 60 mia. kr. Det svarer til, at velstanden pr. dansker vokser med 11.000 kr.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Frem mod 2020 vil væksten i BNP i gennemsnit blive forøget med 0,3 pct. om året, fordi det stigende arbejdsudbud øger den økonomiske vækst. Dermed vil bortfald af efterlønnen bidrage markant til opfyldelse af statsministerens målsætning om, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


> Læs notat

Tænketanken CEPOS udgiver i dag et notat, der viser konsekvenserne af at fortsætte med VK-vækst i det offentlige forbrug i perioden 2010-2020. Holdbarhedsproblemet vil i givet fald kræve reformer svarende til afskaffelse af efterlønnen tre gange.

“Væksten i det offentlige forbrug i perioden 2001-2010 har udgjort 1,7 pct. årligt. Forestiller man sig, at denne vækst fortsætter i perioden 2010-2020, så fås et holdbarhedsproblem på 57 mia. kr. eller mere end tre pct. af BNP. Det viser, at en vækst i det offentlige forbrug på VK-niveau frem til 2020 er helt uholdbar. Det vil i givet fald kræve reformer svarende til afskaffelse af efterlønnen tre gange,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Man kan naturligvis ikke afskaffe efterlønnen tre gange. En reformpakke, der kan håndtere problemet, er en afvikling af efterlønnen, forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 til 67 år, reduktion i dagpengeperioden fra fire til et år, afskaffelse af børnechecken og omlægning af SU’en til lån. Det er meget vidtgående i forhold til den nuværende reformvilje på Christiansborg og viser, at det bliver meget svært at fortsætte med VK-vækst i udgifterne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Alternativet til en meget vidtgående reformpakke er en forhøjelse af skattetrykket tre pct. af BNP., svarende til, at bundskatten skal hæves med ca. otte pct. point. Det vil manifestere det danske skattetryk som det suverænt højeste i verden og skatteforhøjelsen vil have betydelige negative effekter på arbejdsudbud og velstand,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
 
“Alternativet til VK-vækst i udgifterne kan være et scenarie, hvor det offentlige forbrug i perioden 2011-2020 følger demografien, dvs. en realvækst på ca. 0,3 pct. om året. Det vil betyde, at udgifterne per bruger i den offentlige sektor holdes konstant. I dette scenarie opnås holdbarhed og et råderum på 11 mia. kr.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> Læs notat

2009 bød på en markant vækst i den offentlige sektor. Det fremgår af et nyt notat fra tænketanken CEPOS, der viser, at det offentlige forbrug i 2009 steg dobbelt så meget som budgetteret.

"Det seneste tal fra nationalregnskabet viser, at der i 2009 var en meget høj vækst i det offentlige forbrug på 2,5 pct. svarende til en udgiftsvækst på 12 mia. kr.," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Den høje udgiftsvækst i 2009 indebærer, at det offentlige forbrugs andel af BNP med  29,7 pct. af BNP har nået det højeste niveau i danmarkshistorien. Det har negative konsekvenser for det offentlige holdbarhedsproblem.

"I kroner og øre ligger det offentlige forbrug i 2009 3 mia. kr. højere end skønnet i december i Økonomisk Redegørelse. Dette udgiftsskred øger isoleret set holdbarhedsproblemet fra 22 til 25 mia. kr. Skal det øgede holdbarhedsproblem håndteres gennem reformer, svarer det til, at arbejdsudbuddet skal øges med ekstra 10.000 personer. Det kan nås ved at reducere dagpengeperioden fra 4 til 2½ år. Alternativt kan man tage et ekstra år med tilnærmelsesvis nulvækst i 2014, hvor udgiftsvæksten kan barberes ned fra 0,8 til 0,2 pct.," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

"I slipstrømmen på den høje udgiftsvækst er der fulgt 15.000 ekstra offentligt ansatte. Heraf kan omkring en tredjedel forklares med strejken i 2008. Men resten skal ses i lyset af den store udgiftsvækst, og at de mange ledige hænder på arbejdsmarkedet giver den offentlige sektor mulighed for at ansætte flere medarbejdere. Det vil på sigt komme til at true danske virksomheder, der vil få svært ved at vokse på den anden side af krisen, fordi den offentlige sektor har sat sig på så stor en del af arbejdskraften," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> Læs notat

CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at man under Schlüter-regeringen havde minusvækst i det offentlige forbrug i 3 årsperioden 1988-90.

“Det er ofte fremført, at regeringens bebudede nulvækst i det offentlige forbrug nærmest er umulig at gennemføre, og at ingen tidligere har gennemført så lav udgiftsvækst. Det er forkert. Under Schlüter-regeringen blev der samlet gennemført minusvækst over treårsperioden 1988-90 svarende til en gennemsnitlig minusvækst på -½ pct. om året,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

VK-regeringens nulvækst indebærer en budgetforbedring på ca. 13 mia. kr. i forhold til det tidligere forudsatte forløb med en realvækst på ca. 1 pct. årligt.

“Hvis man frem for nulvækst øgede ambitionsniveauet og gennemførte et forløb med årlig minusvækst på -½ pct. i perioden 2011-13, ville man få en yderligere budgetforbedring på 7½ mia. kr. Dermed ville budgetforbedringen i alt udgøre ca. 21 mia. kr. Det svarer stort set til en håndtering af holdbarhedsproblemet, der udgør ca. 22 mia.kr. Et sådan mere ambitiøst forløb vil vi gerne opfordre til. Det skal også ses i lyset af, at vi i dag har Danmarks-historiens største offentlige sektor,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Det bemærkes også, at der i 1984 var minusvækst på -1,6 pct. Det viser også at nulvækst - og det der er mere ambitiøst - er muligt at gennemføre”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Der kan argumenteres for, at det er nemmere at gennemføre nulvækst i dag, end det var i 1980’erne, da den offentlige sektor i dag er betydeligt større. Således har vi i dag danmarkshistoriens største offentlige sektor. Med det meget høje udgiftsniveau i dag må man derfor formode, at det er muligt at finde store rationaliseringsgevinster i særlig kommunerne, som kan anvendes på bedre service på prioriterede områder, som f.eks. sundhed. Det kræver, at man øger udliciteringsgraden, reducerer det alt for høje sygefravær og skærer ned på opgaver som ikke giver borgernær velfærd,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> Læs notat

Der er stor forskel på skolernes evne til at bryde elevernes sociale arv. Det viser en ny, landsdækkende undersøgelse af skolernes undervisningseffekt, som tænketanken CEPOS har foretaget. Resultaterne, der er korrigeret for elevernes sociale baggrund, kan ses på www.undervisningseffekt.dk.

Undervisningseffekten er et mål for, hvor gode de enkelte skoler er til at hæve elevernes kundskabsniveau. De rå karakterer siger ikke umiddelbart noget om dette, da forældrenes baggrund har en stor betydning for, hvordan de enkelte skoler klarer sig. Elever med ressourcestærke forældre vil således opnå relativt bedre karakterer, også selvom skolen ikke er specielt velfungerende.

Forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen, påpeger, at der er forskel på skolernes resultater, både før og efter man korrigerer for elevernes sociale baggrund.

“Det er en myte, at en skole ikke kan gøre noget, hvis den har mange elever fra bogligt svage hjem. Undersøgelsen viser tværtimod, at nogle skoler er bedre end andre til at bryde elevernes sociale arv. For nogle af skolerne er der med andre ord god grund til at overveje, om man kunne lære noget af de skoler, der klarer sig bedre i undersøgelsen,” siger forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen.Resultaterne viser, at det gør en stor forskel, hvorvidt man korrigerer for elevernes sociale baggrund eller ej.

“Hvis man ikke korrigerer for elevernes sociale baggrund, er det umuligt at sammenligne resultaterne fra forskellige skoler. Derfor er det positivt, at regeringen ikke blot vil offentliggøre resultaterne for de nationale skoletests, men også vil gøre de socialt korrigerede resultater tilgængelige,” siger Geert Laier Christensen.

Ved yderligere spørgsmål træffes forskningschef Geert Laier Christensen direkte på tlf. 61 33 05 62.

> Se skolerne her

26-04-2010: Gå-hjem-møde: "De nationale betingelser for sammenhængskraft"

Ud fra en konservativ tankegang vil Kasper Støvring tale om de nationale og kulturelle betingelser for sammenhængskraft forstået som social kapital og tillid. Han vil belyse de uformelle normer i form af bl.a. ansvarlighed, ærlighed, pålidelighed og gensidighed, der skal være til stede, for at sammenhængskraft kan vokse frem. Den danske kultur er hovedeksemplet, og Kasper Støvring vil bl.a. inddrage religionens betydning. Desuden vil han komme ind på aktuelle forhold, der truer sammenhængskraften. Kasper Støvring er aktuel med bogen Sammenhængskraft, der udkommer den 20. april på forlaget Gyldendal.

Biografisk:
Kasper Støvring er Ph.d. i litteraturvidenskab på et projekt om konservatisme og Villy Sørensens essayistik og siden post.doc.-stipendiat ved Syddansk Universitet. Har skrevet adskillige bøger og artikler om konservatisme. Blivende værdier (2004), Det etiske kunstværk (2006) og redigeret med Morten Ebbe Juul Nielsen antologien Den borgerlige orden. Tanker om borgerlighed og kultur (2008).

Tid: Mandag den 26. april, 2010, kl. 17.00-18.30
Sted: CEPOS' lokaler, Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K.

> Tilmelding

28.04.10: Gå-hjem-møde med Samuel Rachlin: "Den danske journalistiks selvmord – gamle aviser og nye medier"

Aviserne sov i timen, da internettet brød igennem og banede vej for nye medier. Selvom aviserne skrev spalte op og ned om innovation, troede de ikke, det gjaldt dem selv. Men dagspressen præges i dag af læserflugt, oplagsfald, og annoncenedgang.

De nye generationer læser ikke aviser, men ser det hele på nettet via PC eller mobil. Aviserne halser efter - ikke som first movers men followers og adopters.

Situationen er blevet forværret af den journalistiske deroute. Journalistikken er blevet ringere og niveauet lavere, mens medierne har travlt med at overøse hinanden med priser for hvor gode de er. Spørgsmålet er, om der om 20 år overhovedet findes papir-aviser? Og om det gør noget? Vil nogen savne dem? Og hvad betyder det for en demokratisk offentlighed?

Biografisk:
Samuel Rachlin er cand.phil. og har i mange år beskæftiget sig med journalistik, medier og kommunikation. Han var Danmarks Radios første korrespondent i Moskva, og senere en af pionererne bag opbygningen af TV2 Nyhederne.

Samuel Rachlin har arbejdet som informationschef og medierådgiver i Verdensbanken i Washington og som kommunikationsdirektør i Saxo Bank.

Tid: Onsdag 28. april, 2010, kl. 17.00-18.30
Sted: CEPOS' lokaler, Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K.

> Tilmelding


06-05-2010: Boglancering: "Friheden flyver – en debatbog om mangfoldighed"

Den 6. maj udgiver CEPOS bogen Friheden flyver, som bl.a. har bidrag fra Jakob Levinsen, Edith Thingstrup, Jacob Mchangama, Henrik List og Henrik Dahl. I den anledning inviterer CEPOS på debat om frihed, forskellighed og frisind. For som bogens redaktør, Dennis Nørmark (forfatter og ekstern lektor i antropologi på Aarhus Universitet) skriver i forordet, er det som om blå og rød stue har byttet plads: Det spraglede og vilde sker i dag inde hos de borgerlige, hvor der er højt til loftet, frihed og vide rammer. Derimod er rød stue blevet polstret med vat, så ingen slår sig, alt imens regler og forordninger er blevet klæbet op på hver en ledig plads.

Dennis Nørmark vil først introducere bogens tema, hvorefter der vil være paneldebat med Mette Frederiksen, næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe, og Ole Grünbaum, ledende figur i ungdomsoprøret og forfatter til bogen Bar røv i 60'erne.

Der vil være mulighed for at købe Friheden flyver til stærkt reduceret pris (150,- kr. i stedet for 249,-). Det er gratis at deltage, og CEPOS byder på vand og kaffe i pausen. Arrangementet finder sted torsdag den 6. maj, 2010, kl. 17.00-19.00 i CEPOS' lokaler. Adressen er: Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K (lige ved Kgs. Nytorv).

> Tilmelding

12-05-2010: Gå-hjem-møde: "Her går det godt, send flere provokationer"

Skaber statsstøtteordninger mangfoldighed eller god kunst? Tværtimod, siger sociolog Henrik Dahl.

Den statsgaranterede gode smag skaber i virkeligheden en direkte inhuman kunst, der oven i købet er både arrogant og talentløs i sin dyrkelse af tomme provokationer, og som samtidig fremelsker kunstnere, der ikke påkræves andre forudsætninger end evnen til at aflæse, hvad de statsautoriserede smagsdommere for tiden synes om. Kunstnerne producerer nemlig ikke længere for mennesker, men for en institution.

Henrik Dahl er ph.d. og forfatter til en lang række bøger, deriblandt ”Hvis din nabo var en bil”. Han har skrevet bidraget ”Her går det godt, send flere provokationer” til debatbogen Friheden Flyver, der udgives af CEPOS og er redigeret af Dennis Nørmark.

Tid: Onsdag den 12. maj, 2010, kl. 17.00-18.30
Sted: CEPOS' lokaler, Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K.

> Tilmelding


19-05-2010: Gå-hjem-møde: "Sådan spiller klaveret ikke - om kunstnernes forhold til skattevæsenet og omvendt"

Hvad er de frie ånders største fjende? Måske overraskende svarer Bo Bjørnvig skattevæsenet. Han fortæller den både triste og underholdende historie om de skabende menneskers kamp mod et rigidt og uforstående system. Skattevæsnet æder sjæle op, men det paradoksale er, at mange af de samme kunstnere ofte i ord og handling – og måske af gammel vane – støtter op om det selvsamme system, der kvæler deres kreative produktion i formularer, regnskaber og ligningsafgørelser.

Bo Bjørnvig er cand.mag. i historie og litteraturvidenskab. Han har skrevet for Weekendavisen siden 1982 og bidrager med indlægget "Sådan spiller klaveret ikke" til debatbogen Friheden flyver, der udgives af CEPOS og er redigeret af Dennis Nørmark.

Tid: Onsdag den 19. maj, 2010, kl. 17.00-18.30
Sted: CEPOS' lokaler, Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K.

> Tilmelding

 

Af Martin Ågerup, direktør for CEPOS

CEPOS udgav i september 2009 en rapport om brugen af vindmøller i Danmark. På det seneste har der været stillet spørgsmålstegn ved rapportens finansiering.

For CEPOS er det afgørende at være – og at fremstå som – en troværdig aktør i den danske offentlighed. Derfor ærgrer det mig, at det ved udgivelsen af rapporten ikke fremgik, at udgiften til rapportens forfattere var finansieret af det amerikanske Institute for Energy Research (IER). Det var en klar og beklagelig fejl. Vi har dog på ingen måde hemmeligholdt, at IER var sponsor. Men det skulle selvfølgelig have stået i rapporten. Det har vi lært af. I fremtiden vil det altid fremgå af CEPOS-analyser, hvis der er ydet direkte sponsorstøtte.

Jeg vil gerne understrege, at IER ikke har haft indflydelse på rapportens indhold. Som ved alle andre analyser fra CEPOS har der været en kinesisk mur mellem sponsorbidrag og det analytiske arbejde. CEPOS valgte to eksperter, som har beskæftiget sig indgående med emnet, bl.a. i en prisbelønnet artikel i det videnskabelige tidsskrift Civil Engineering. Forfatterne har uafhængigt af sponsor valgt metode og draget konklusioner.

Ud over støtten til selve rapporten har IER betalt min flybillet og mit hotelophold i forbindelse med en tur til Washington samt et honorar på 2.000 USD (ca. 10.000 kr.).  I øvrigt tilfalder alle sådanne honorarer CEPOS og ikke mig personligt. CEPOS har hverken før eller siden modtaget yderligere sponsormidler fra IER.

CEPOS har ikke haft økonomisk vinding af projektet. Stort set hele sponsorbeløbet (ca. 180.000 kr.) blev udbetalt som honorar til forfatterne, som ikke er medarbejdere i CEPOS. CEPOS tog emnet op, fordi vi fandt det væsentligt at få belyst vigtige aspekter af dansk energipolitik.

> Læs resten af Martin Ågerups kommentar

Siden gæstearbejdere i stor stil kom til Danmark i 70’erne, har spørgsmålet om integration i stadig højere grad præget den offentlige debat. Mange indvandrere bidrager med arbejdskraft og kvalifikationer, men de kulturelle forskelle udgør en udfordring, som man politisk må forholde sig til.

I CEPOS-arbejdspapiret “Multikulturalisme og integration” analyserer lektor ved Institut for Statskundskab på SDU, Søren Hviid Pedersen, forskellige politiske ideologiers syn på multikulturalisme og hvordan en klar liberal-konservativ position stiller sig i forhold til fænomenet.

“Det borgerlige synspunkt, at staten ikke skal forsøge at påvirke borgernes værdier, normer og kultur i almindelighed, kommer under pres i den multikulturelle virkelighed. Det er derfor nødvendigt at formulere et borgerligt svar på, hvorledes man politisk skal forholde sig til de udfordringer, som indvandringen giver til det etablerede danske samfund,” siger Søren Hviid Pedersen.

Hans konklusion er, at den britiske konservativ-liberale filosof, John Gray, der har forsvaret en pluralistisk borgerlig retsstat, som på den ene side tilstræber at blande sig mindst muligt i civilsamfundets mange institutioner, herunder markedet, og på den anden side er indstillet på at fremme og beskytte nogle givne historiske og kulturelle forudsætninger, er et sundt borgerlig-liberalt mål.

”Et sådan pluralistisk retssamfund er ønskværdigt set fra et borgerligt-liberalt perspektiv. Politisk betyder dette, at man ikke skal give tilskud til eller støtte institutioner, som modarbejder de grundlæggende værdier i det danske samfund. Samtidigt er det dog vigtigt, at det danske samfund i større omfang indrettes således, at den enkelte får større mulighed for at indrette sit liv ud fra egne præferencer, uagtet om disse er betingede af en anden kultur end majoritetskulturen,” siger Søren Hviid Pedersen.

Ved yderligere spørgsmål kan Søren Hviid Pedersen kontaktes direkte på tlf. 23 62 93 53.

> Læs arbejdspapir

I Danmark og resten af den vestlige verden er der i stadigt stigende grad et politisk pres for at regulere og begrænse adgangen til internettet. Det viser et nyt notat fra tænketanken CEPOS. Eksempelvis vil den nyligt fremsatte spillelov pålægge private internetudbydere at lukke for adgangen til ulovlige spiludbyderes hjemmesider, uden krav om retskendelse. Desuden har Socialistisk Folkeparti krævet et forbud mod at surfe på terrorrelaterede hjemmesider, ligesom Dansk Folkeparti vil have spærret hjemmesiden www.psychedelia.dk, der indeholder information om narkotika og Socialdemokratiet vil forbyde animeret børneporno.

“Det er problematisk, at politikerne er så velvillige til at foretage markante indgreb i internetfriheden. Det vil i praksis betyde kinesiske tilstande, hvis myndighederne skal overvåge borgernes færden på internettet, og spørgsmålet er, om blokering af hjemmesider er foreneligt med grundlovens forbud mod censur,” siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama.

Han efterlyser lovgivning, der indeholder retssikkerhedsmæssige garantier til beskyttelse af ytringsfriheden. Indgreb bør respektere grundloven og Menneskerettighedskonventionen, underkastes krav om retskendelse og begrænses til alvorlige og strafbare lovovertrædelser.

“Kriminalitet bør bekæmpes målrettet ved at straffe dem, der eksempelvis besidder børneporno, ikke ved generel censur af internettet. Vi ved fra blokering af sider med børneporno, at der ryger helt lovlige hjemmesider med i nettet. Derfor bør disse indgreb bruges med forsigtighed og i overensstemmelse med retsstatens principper,” siger Jacob Mchangama.


> Læs notat

Der har været omtale og kritik af rapporten ”Wind energy – the case of Denmark”. Til dette har CEPOS en række bemærkninger.

Læs mere

CEPOS offentliggør i dag et notat, der angiver de provenumæssige konsekvenser af en ophævelse af skattestoppet. Det fremføres ofte, at en ophævelse af skattestoppet skal bidrage til håndtering af de offentlige finansers holdbarhedsproblem på ca. 22 mia. kr.

“Vores beregninger viser, at en inflationsregulering af afgifter opgjort i kroner og øre samt ejendomsværdiskatten kun vil give en provenugevinst på ca. 5 mia. kr. Dvs. at en ophævelse af skattestoppet vil håndtere ¼ af holdbarhedsproblemet. En ophævelse af skattestoppet har der ud over nogle samfundsøkonomiske omkostninger. Dels vil højere afgifter på f.eks. spiritus og tobak indebære øget grænsehandel. Dels vil de højere afgifter indebære lavere arbejdsudbud, fordi der kan købes færre varer for en ekstra arbejdstime,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Der er langt bedre måder at finansiere holdbarhedsproblemet på. Instrumenter der på samme tid reducerer holdbarhedsproblemet og som øger arbejdsudbuddet samt velstanden. Her kan nævnes afvikling af efterløn, der ville give 18 mia. kr. samt forkortelse af dagpengeperiode fra 4 til 1 år, hvilket ville give 8 mia. kr. Endvidere kan nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2015 forbedre holdbarheden med 21 mia. kr. Som det er nu, lægger regeringen kun op til nulvækst frem til 2013,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Herudover har skattestoppet en vis disciplinerende effekt på politikerne. Skattestoppet betyder nemlig, at man ikke bare kan hæve skatterne for at finansiere nye udgifter. Dermed bidrager skattestoppet til, at udgifterne vokser mindre, end de ellers ville gøre,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> Læs notat

 

En meningsmåling udført for CEPOS af Interresearch blandt 1.041 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 26. februar til 3. marts viser, at et flertal synes nulvækst er en god idé (ca. 51 pct.), mens 36 pct. ikke synes det er en god idé. Ca. 13 pct. svarer ved ikke.

“Det er positivt, men også forståeligt, at et flertal støtter nulvæksten i det offentlige forbrug. Nulvæksten er meget nænsom, da den betyder, at antallet af offentligt ansatte kan holdes konstant, ligesom lønnen blandt offentligt ansatte følger den generelle lønudvikling Samtidig er nulvæksten logisk i lyset af den betydelige ubalance på de offentlige finanser, og fordi det offentlige forbrug nu ligger på danmarks-historiens højeste niveau. I forhold til den hidtidige 2015-plan vil den reale nulvækst give en budgetforbedring på ca. 14 mia. kr. i årene 2011-2013,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Selvom der er nulvækst i det offentlige forbrug vil der være mulighed for at øge den offentlige service. Det kan ske ved at øge effektiviteten i det offentlige. Øget effektivitet kan nås ved f.eks. at udlicitere flere opgaver til private virksomheder. Ved at øge udliciteringsgraden i kommunerne fra ca. 25 til 70 pct. kan der hentes en effektivitetsgevinst på 15 mia. kr. Herudover kan der f.eks. høstes stordriftsfordele ved kommunalreformen, ligesom man kan nedbringe sygefraværet i kommuner, der har meget højt sygefravær. Endelig er der mulighed for at nedprioritere opgaver, der ikke er væsentlige for den borgernære velfærd, herunder kommunale kommunikationsafdelinger mv.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


> Læs notat

7-4-2010: Gå-hjem-møde "Et liberalt eftersyn af det narkopolitiske forbudseksperiment"

På paradoksal vis har det borgerlige Danmark på meget lidt indsigtsfuld vis gennem fem årtier næsten ukritisk støttet en utopisk, statsinterventionistisk politik med store utilsigtede følgevirkninger og mange kontraproduktive konsekvenser. Til trods for pauvre resultater har man ikke lært lektien og været blind for politiske alternativer, der bedre afspejler et borgerligt liberalt grundsyn.

Meget taler ellers for narkopolitisk reform i retning af mere hensigtsmæssige reguleringsformer og bedre prioritering af indsatsen.

Hvorfor dette er tilfældet og hvordan man i givet fald kunne bære sig ad, vil Michael Jourdan diskutere til gå-hjem-mødet.

Michael Jourdan er ansat som filosof og redaktør af STOF, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

I analysen vil Michael Jourdan støtte sig til tænkere som Karl R. Popper, Thomas Szasz, Milton Friedman og Thomas Sowell samt Bjørn Lomborg.

Tid: Onsdag den 7. april 2010, kl. 17.00-18.30.
Sted: CEPOS, Landgreven 3, 3. sal, 301 København K.

> Tilmelding






18-03-2010: Eksternt arrangement: CEPOS projektleder Henrik Gade Jensen hos Studenterkredsen "Konservativ reaktion"

Foredraget vil gennemgå en række moderne konservative tænkere af forskellig kaliber, der diagnosticerer nedbrydningen af kultur og værdier, som før var indlejret i samfundet. Typisk forsvarer den konservative en civil orden, hvor respekten for individet udtrykkes i sociale spilleregler og en kernekultur. Samtidig er det svært at sammenligne konservatisme med andre politiske ideologier, da det mere er en disposition og mentalitet frem for et politisk lovgivningsprogram.
I dag synes en konservativ reaktion at være i fuldt flor, men dens hjemsteder (eller hjemløshed?) i dansk politik og debat står mindre klart.

Arrangementet foregår i Vartov kl. 20.

Et markant flertal af danskerne mener ikke, at det er udtryk for diskrimination, at der er flere mandlige end kvindelige ledere. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Interresearch for CEPOS blandt 1.041 repræsentativt udvalgte danskere.

“84 procent af de adspurgte mener, at forskellene i antallet af mandlige og kvindelige ledere skyldes noget andet end diskrimination. Svaret på et sådant survey-spørgsmål kan naturligvis ikke tages som et udtryk for den endegyldige sandhed. Den faktiske diskrimination kan både være højere eller lavere end den oplevede. Ikke desto mindre kan svarerne give et indtryk af hvad der faktisk foregår i samfundet. Det er eksempelvis svært at forestille sig at en meget udbredt opfattelse i befolkningen af, at diskrimination faktisk finder sted, ikke modsvares af en faktisk diskrimination i samfundet,” siger forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen.

Et af de afgørende spørgsmål i debatten om ligestilling mellem kønnene er, i hvilket omfang kvinderne har mulighed for at opnå de mest attraktive stillinger på arbejdsmarkedet. Ofte anvendes andelen af kvinder i de højere stillinger, såsom professorater og lederstillinger, nemlig som barometer for hvorledes det står til med ligestillingen.

“Den gennemførte undersøgelse viser, at der i befolkningens øjne faktisk ikke er tale om diskrimination ved besættelse af lederstillinger. Den store fokus på at fjerne denne ikke-eksisterende diskrimination, må i dette lys ses som værende overdrevet,” siger forskningschef i CEPOS Geert Laier Christensen.

Hans vurdering er, at det ikke er hensigtsmæssigt at oprette organer såsom en ligestillingsombudsmand, som foreslået af EU.

“Det er meget svært at forestille sig, at et organ oprettet til at bekæmpe diskrimination, ikke ville finde en sådan diskrimination, da diskriminationen ville være organets eksistensberettigelse. Et andet problem er, at reguleringens logik vil medføre stadig flere indgreb i folks frie valg på baggrund af ikke-eksisterende uligheder. Politikerne og EU bør derfor lade være med at løse et stort set ikke-eksisterende problem,” siger Geert Laier Christensen.


> Læs notat

Myndighedernes muligheder for at foretage tvangsindgreb uden retskendelser er støt stigende. CEPOS har gennemført en ny opgørelse, der viser, at der i dag ca. 234 love mv., der bemyndiger de offentlige myndigheder til at foretage tvangsingreb uden retskendelse, herunder i private hjem. I 2003 var der omkring 185 sådanne love og regler, mens tallet i 2009 var ca. 225.

“Regeringen havde ved sin tiltrædelse en ambition om at styrke den grundlovsmæssige beskyttelse mod tvangsindgreb. Men virkeligheden viser, at beskyttelsen er blevet svækket. Selv om man indførte en ny retssikkerhedslov i 2005, er det blevet fast praksis at indføre mulighed for tvangsindgreb uden retskendelse i nye love og bekendtgørelser. Retssikkerhedslovens beskyttelse er alt for svag og bør styrkes betydeligt,” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

Han kalder myndighedernes vide adgang til tvangsindgreb uden retskendelse for et retssikkerhedsmæssigt problem og efterspørger en større beskyttelse mod tvangsindgreb.

“Den nuværende retstilstand er reelt udtryk for, at hensynet til myndighederne sættes før hensynet til borgerne, og at borgere og virksomheder systematisk mistænkeliggøres. I en retsstat bør hensynet til borgerne veje tungest. Der bør på visse områder, såsom fødevarekontrol, stadig være mulighed for uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse, men brugen heraf bør mindskes. I en række love og bekendtgørelser bør man helt fjerne adgangen til at lave kontrolbesøg uden retskendelse, særligt når det gælder private hjem,” siger Jacob Mchangama.


> Læs notat

I et nyt notat fra CEPOS viser chefjurist Jacob Mchangama, hvordan EUs  rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad kan føre til indskrænkninger af ytringsfriheden. Afgørelsen forpligter bl.a. medlemslandene til at straffe offentlige tilskyndelser til  had mod etniske grupper, ligesom benægtelse af folkedrab og krigsforbrydelser kriminaliseres. Det kan få konsekvenser for racismeparagraffen, som muligvis vil skulle strammes og i hvert fald ikke vil kunne lempes eller ophæves uden at komme i konflikt med rammeafgørelsen.

“I mange EU-lande er holocaust-benægtelse strafbart, ligesom visse lande har forbud mod nazistiske symboler. Med Rammeafgørelsen kan Danmark blive nødt til at indføre lignende forbud, hvis EF-domstolen udtaler sig om spørgsmålet. Desuden indeholder rammeafgørelsen en række vage og uklare begreber, så ingen reelt ved, hvad der er strafbart at sige,” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

Den danske regering bør modarbejde forsøg på at indskrænke ytringsfriheden, lyder anbefalingen.

“Det er svært at have sympati for mennesker, der ytrer sig racistisk eller benægter, at holocaust fandt sted. Men staten bør ikke kriminalisere ytringer, uanset hvor usympatiske de er. Derfor bør Danmark aktivt arbejde for at få ophævet Rammeafgørelsen, således at de enkelte EU-lande selv fastsætter grænserne for hate-speech indenfor ytringsfrihedens rammer,” siger Jacob Mchangama.


> Læs notat

Af en meningsmåling udført af Interresearch i perioden 9.2-15.2.2010 for CEPOS fremgår det, at over halvdelen (ca. 54 pct.) af vælgerne mener, der er skåret ned i den offentlige sektor siden 2001, som var året, hvor V og K overtog regeringsmagten. Knap en tredjedel (ca. 33 pct.) mener, der er tilført flere ressourcer til det offentlige siden 2001. Ca. 13 pct. “ved ikke”, om der er tilført flere ressourcer til den offentlige sektor siden 2001.  

“Opfattelsen af nedskæringer står i kontrast til, at den offentlige sektor siden 2001 er vokset markant. Opgøres væksten i det offentlige forbrug i faste priser, er der tale om en vækst på 67 mia.kr. siden 2001. Også som andel af BNP er det offentlige forbrug vokset markant siden 2001. I 2010 udgør det offentlige forbrugs andel af BNP 29,4 pct. af BNP. Det er det højeste niveau i danmarkshistorien. Eftersom en stadig større del af vores velstand anvendes på det offentlige forbrug, kan det undre, at så stor en del af vælgerne mener, der er skåret ned,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
 
“Der kan være flere forklaringer på, at borgerne har en oplevelse af, at der er skåret ned i det offentlige på trods af den markante udgiftsvækst siden 2001. F.eks. er der mulighed for, at de mange ekstra penge kan være brugt ineffektivt eller anvendt på ting, der ikke registreres som velfærd. Det kan være ved, at nogle af pengene er anvendt på administration. Herudover kan befolkningen få en opfattelse af offentlige nedskæringer som følge af de mange mediehistorier om kommuner, der trods flere ressourcer, har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.  Opfattelsen af nedskæringer kan også søges i, at det offentlige generelt tilbyder gratisydelser, som der er meget stor efterspørgsel efter. Denne efterspørgsel kan være meget svær eller umulig at honorere,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


> Læs notat

Regeringens lovforslag om revision af konkurrenceloven udgør et markant opgør med den hidtidige retstilstand og fører til en væsentlig svækkelse af danske virksomheders retssikkerhed. Lovforslaget lægger bl.a. op til en ophævelse af kravet om en konkret mistanke om ulovlige forhold som en forudsætning for igangsættelsen af fysiske inspektioner ude hos virksomhederne. Det vil betyde, at Konkurrencestyrelsen fremover vil kunne sparke døren ind hos virksomheder på dawnraids  uden at der på nogen måde kan rettes den mindste mistanke mod virksomheden.

“Forslaget rammer ikke den rette balance mellem hensynet til myndighedernes mulighed for at føre kontrol og virksomhedernes beskyttelse mod tvangsindgreb, herunder retten til at blive betragtet som uskyldig indtil det modsatte er sandsynliggjort eller bevist,” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

Han anbefaler, at forslaget om indførelse af mulighed for sektorundersøgelser udgår af lovforslaget og at princippet om, at der skal foreligge en mistanke, før der kan iværksættes tvangsindgreb, bibeholdes.


> Læs notat

CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at der under VK-regeringen i perioden 2001-2010 har været en betydelig stigning i de præsterede arbejdstimer i den offentlige sektor. Det skyldes primært, at arbejdstiden pr. beskæftiget i det offentlige er vokset markant svarende til 4 pct. eller 57 timer om året.

“Dermed vil de samlede præsterede arbejdstimer i det offentlige under VK-regeringen vokse med 5,6 pct., mens stigningen under Nyrup var 3,2 pct. Konverteres stigningen i de totale arbejdstimer til antal personer med gennemsnitlig arbejdstid, fås en stigning i beskæftigelsen på 24.300 personer under SR-regeringen og en stigning på 44.400 personer under VK-regeringen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Den markante stigning i arbejdskraften i det offentlige er problematisk af flere grunde. Først og fremmest er udvidelsen af den offentlige sektor ikke finansieret, da der er et betydeligt holdbarhedsproblem svarende til 20 mia. kr. Herudover kan der ikke registreres nogen stor tilfredshed med den offentlige service trods den øgede arbejdsindsats. Tværtimod er der utilfredshed med den offentlige service på trods af de ekstra ressourcer i det offentlige. Endelig kommer danske virksomheder til at mangle arbejdskraft på den anden side af krisen. Det skyldes demografien, der trækker i retning af flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. I det perspektiv er det også problematisk, at det offentlige lægger beslag på så megen arbejdskraft,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


> Læs notat

CEPOS offentliggør i dag et notat, der viser, at hvis VK-regeringen i perioden 2002-2010 havde overholdt Nyrups 2010-plan, ville det offentlige forbrug være ca. 37 mia. kr. lavere end i dag (2010). Skredet skyldes, at det offentlige forbrug er steget omtrent dobbelt så meget som budgetteret i 2010-planen. VK-regeringen valgte ved regeringsskiftet i 2001 at overtage  Nyrups 2010-plan.

“Havde VK-regeringen overholdt den socialdemokratiske udgiftsplan, så havde vi i dag ikke haft et holdbarhedsproblem. Dermed ville de offentlige finanser være polstret til den økonomiske krise. Holdbarhedsproblemet udgør i dag 20 mia. kr. En overholdelse af 2010-planens udgiftsmål ville således have givet “overholdbarhed” på godt 17 mia. kr, fordi udgifterne ville være 37 mia.kr. lavere,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Den manglende overholdelse af 2010-planen betyder, at det offentlige forbrugs andel i 2010 ligger på 28,3 pct. af BNP. Hvis Nyrup-planen var overholdt, ville det offentlige forbrugs andel af BNP ligge på 26,2 pct. af BNP. Forskellen på ca. 2,1 pct. af BNP svarer til ca. 37 mia. kr. Det høje udgiftsniveau tilsiger, at man i de kommende år bør køre med nulvækst,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


> Læs notat

Ifølge nye beregninger fra CEPOS er de offentlige finanser uholdbare svarende til et årligt stramningsbehov på ca. 20 mia. kr. Dermed er holdbarhedsproblemet for de offentlige finanser, trods skattereform, markant større end tidligere vurderet. Efter forliget om skattereformen i februar 2009 blev holdbarhedsproblemet vurderet til 8½ mia.kr. Opjusteringen af holdbarhedsproblemet skyldes den økonomiske krise og offentligt udgiftsskred.

“Med et holdbarhedsproblem på 20 mia. kr. bør alarmklokkerne begynde at ringe, og politikerne kan ikke længere skubbe problemerne foran sig, men bliver nødt til at handle. I de kommende år bliver det både nødvendigt at gennemføre reformer som øger beskæftigelsen og nedbringe den høje vækst i det offentlige forbrug, som aktuelt ligger på et historisk højt niveau. En kommende 2020-plan må ikke blive et alibi for yderligere at udskyde reformer,” siger chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.


> Læs notat

Siden december 2006 er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne og regionerne steget med 8.500 personer, herunder 4.200 personer blandt kontor- og IT-personale. Dermed har kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, ikke haft de ønskede stordriftsfordele på de administrative opgaver i kommuner og regionerne.

“Et af hovedformålene med kommunalreformen var at skabe en mere enkel og effektiv offentlig sektor med mindre bureaukrati. De flere ansatte til administration i kommunerne og regionerne må derfor undre, idet det netop er inden for administration, at man burde forvente at høste effektiviseringsgevinster”, udtaler chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.

Opdelt på kommuner er der stor forskel på udviklingen i administrativt ansatte. Eksempelvis er antallet af ansatte til administration i Fredericia steget med 28 pct. siden starten af 2007, mens Hillerød omvendt har reduceret antallet af ansatte til administration med 7 pct. I gennemsnit er antallet af administrativt ansatte steget med omkring 13 pct. siden starten af 2007.

“Man må konstatere, at kommunalreformen ikke har levet op til forventningerne, og at der fortsat er et stort potentiale for afbureaukratisering og effektivisering i den kommunale sektor”, siger chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.

> Læs notat

Det fremføres dagligt, at der skæres ned på den offentlige service under VK-regeringen. CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at det offentlige forbrug ligger på et historisk toppunkt svarende til 28,3 pct. af BNP*.

“Tallene viser, at det er forkert, når det fremføres, at der er skåret ned på de offentlige udgifter under den nuværende regering. Sandheden er, at den offentlige sektor fylder betydeligt mere i samfundet under den borgerlige regering, end det var tilfældet under den socialdemokratisk ledede regering i 1990’erne. Den store offentlige sektor er bl.a. et problem, fordi udgifterne ikke er finansieret og fordi det tilsyneladende ikke har gjort befolkningen mere tilfreds med servicen,”  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“I 2010 ligger det offentlige forbrug 2,4 pct. af BNP over niveauet i 2001, som var det sidste år under Nyrup. Det svarer til, at udgifterne ligger 41 mia. kr. over Nyrup-niveau. Det vidner dels om et meget højt udgiftsniveau og dels om, at der er et potentiale for at effektivisere driften i det offentlige. Det kan ske gennem effektivisering af administration, høst af stordriftsfordele ved kommunalreformen og udliciteringer,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“De rekordstore udgifter bidrager til det store offentlige underskud. Underskuddet ventes at medføre en hævet pegefinger fra  EU og en henstilling om opstramninger svarende til 1½ pct. af BNP eller 26 mia. kr. Det kan håndteres ved at bringe det offentlige forbrugs andel ned fra 28,3 pct. til 26,8 pct. af BNP. Et så højt udgiftsniveau nåede man ikke på noget tidspunkt under Nyrup-regeringen. I det mest ekspansive år under Nyrup nåede man 25,9 pct. af BNP. Med andre ord kan man håndtere EU-henstillingen uden at bringe den offentlige sektor ned på Nyrup-niveau,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


* BNP er her renset for konjunkturer. Hvis man ikke rensede for konjunkturer, ville den offentlige forbrugsandel være endnu større svarende til 29,4 pct. af BNP i 2010. Den konjunkturrensede forbrugsandel udgør 28,3 pct.


> Læs notat

Regeringen har signaleret, at den ønsker nulvækst i den offentlige sektor for at håndtere de store finanspolitiske ubalancer. Det har ført til den kritik, at det vil skade væksten og erhvervslivet. I dette notat er der udført konsekvensberegninger af nulvækst i det offentlige forbrug i forhold til et scenarie, hvor udgiftsvæksten udgør 1 pct.

På et års sigt bliver der 8.500 færre offentlige job, mens der tabes relativt få jobs i det private.

“Vores beregninger viser, at det første år bliver den offentlige beskæftigelse 8.500 mindre end den ville være med 1 pct. udgiftsvækst. Det bør ikke være et problem for den offentlige service. Den offentlige sektors andel af BNP ligger nemlig på Danmarkshistoriens højeste niveau i 2010. Alene det seneste år er der ansat 11.000 flere i den offentlige sektor,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

“De afledte kortsigtede effekter på økonomien indebærer, at den private beskæftigelse falder en smule det første år svarende til 1.200 personer. Det er et jobtab på mindre end 0,1 pct. af den samlede private beskæftigelse på 1,9 millioner personer. På længere sigt vinder private virksomheder imidlertid 8.500 arbejdspladser, fordi det offentlige ikke lægger så stort beslag på arbejdsstyrken”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Den private beskæftigelse vil over tid øges med 8.500 personer fordelt med 1.700 personer i industrien, 800 personer i bygge- og anlæg samt 5.700 personer i servicesektoren. Den lavere offentlige beskæftigelse på 8.500 personer indebærer nemlig, at 8.500 flere på sigt bliver ansat i det private. Man skal nemlig huske, at når der ansættes 1 ekstra person i det offentlige, så tabes der på sigt 1 arbejdsplads i det private. Arbejdsudbuddet er nemlig givet og offentlig jobvækst har en tendens til at bide sig fast,”  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Herudover vil nulvæksten i det offentlige forbrug give en budgetforbedring på 5 mia.kr. i forhold til scenariet med 1 pct. vækst.  

“Dermed vil skatterne kunne være 5 mia. kr. lavere end de ellers ville være. Såfremt bundskatten er 5 mia. kr. lavere, øges arbejdsudbuddet med ca. 2.000 personer. Dermed udgør den samlede beskæftigelsesgevinst for dansk erhvervsliv på over 10.000 personer ved 1 års nulvækst i den offentlige sektor,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> Læs notatet her

Der er stor forskel på de studerendes økonomiske afkast af universitetsuddannelserne. Der er også en betragtelig forskel på arbejdsløshedsrisikoen for studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner.  Det viser en ny omfattende undersøgelse gennemført af forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen.

Den værdi, de forskellige uddannelsesinstitutioner skaber, er således meget forskellig. Det er vigtig information for de studerende. Det bør dog også indgå i den politiske diskussion om, hvordan midler tildeles og bruges i det videregående uddannelsessystem.

“Der er risiko for, at det nuværende uddannelsessystem kommer til at finansiere en midlertidig livsløgn for de studerende, der uddanner sig inden for et område, hvor der reelt er få eller ingen jobmuligheder,” der dog ikke mener, at den enkeltes frie uddannelsesvalg valg skal indskrænkes.

“- De unge skal selvfølgelig have lov til at læse efter lyst og engagement. Men det bør i højere grad ske for egen risiko og regning,” siger forskningschef Geert Laier Christensen.

Han mener, at man også bør se på, om vejledningen af unges uddannelsesvalg er god nok.

“Den gængse indstilling synes at være, man skal vælge med hjertet. Men vejlederen bør også råde den unge til at bruge hovedet, når der vælges uddannelse og se på beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder,” siger Geert Laier Christensen.

> Læs “Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og institution”
> Læs “Sammenligning af universitetsinstitutioner opdelt på hovedområder”
> Læs baggrundsdata

> Se universitetslisten

Tilbagetrækningsalderen i Danmark ligger lavt sammenlignet med de øvrige EU-lande, herunder ikke mindst de andre nordiske lande. Den lave tilbagetrækningsalder skal ses i sammenhæng med efterlønsordningen, som ikke findes i de andre lande. Ifølge EU-kommissionens tal er tilbagetrækningsalderen i Danmark faldet med 1 år fra 2001 til 2007. Dermed er Danmark det eneste land i EU, hvor tilbagetrækningsalderen er faldet i den periode. I lyset af den demografiske udvikling i fremtiden, som trækker ned i arbejdsstyrken, bør det være ambitionen i de kommende år, at tilbagetrækningsalderen skal løftes med henblik på at sikre stigende arbejdsstyrke, højere økonomisk vækst og holdbare offentlige finanser. Her vil en afvikling af efterlønsordningen være et oplagt reformforslag.

> Læs notat

Dansk fodbold blev i mange år frem til 1980erne holdt nede af amatøridealer. Dansk Boldspil Union (DBU) ønskede ikke penge i dansk fodbold og slog hårdt ned på professionalisme, hvilket gjorde danske klub- og landshold til tredjerangs i Europa.

En af Danmarks største fodboldstjerner, Harald Nielsen (f. 1941) spillede 14 landskampe og scorede 15 mål. Men da han som 20-årig skrev kontrakt med Bologna i Italien, ville DBU ikke længere have ham på landsholdet. I Italien blev “Guld-Harald” topscorer og senere solgt som verdens dyreste spiller.

Harald Nielsen giver sin historie om dansk fodbold, hvor DBU lammede fodboldens udvikling i årtier og professionalismen kom alt for sent. Fodbold skal og kan fungere på markedet ligesom andre kunstarter og erhverv. Efter sin aktive fodboldkarriere arbejdede Harald Nielsen for at få en professionel liga i Danmark og var med til at grundlægge FC København.

Arrangementet finder sted i CEPOS’ lokaler på adressen Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K tirsdag den 16. februar kl. 17.00-18.30.

> Tilmelding

Dette arbejdspapir påviser en væsentligt dårligere vedligeholdelsestilstand i folkeskolen, end hvad der kendetegner privatskolerne. Men undersøgelsen dokumenterer også, at folkeskolerne som gennemsnit har omkring 12 procent flere penge til rådighed til vedligehold pr. elev end privatskolerne.

“Resultaterne peger i retning af, at forskellene i vedligeholdelsestilstand kanforbindes med en incitamentsstruktur i folkeskolerne, hvor skolerne nok skal få ekstra penge til vedligehold, hvis nedslidningen er tydelig nok. Men fordi privatskolerne ikke har den mulighed for ekstrabevillinger til vedligehold, lader de ikke nedslidningen gå så vidt,” forklarer forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen.

I løbet af 2009 har spørgsmålet om tildeling af flere penge til vedligeholdelse af kommunernes folkeskoler indtaget en central plads i hele debatten om velfærdsstatens situation. Derfor har Henrik Christoffersen undersøgt, hvordan det kan være, at kommunerne har anbragt sig i den situation, at deres skolebygninger ikke er blevet vedligeholdt tilfredsstillende.

“Hvis vores børn og unge sidder i nedslidte, utidssvarende skolebygninger med f.eks. uhumske toiletforhold, fordi de kommunale skoler kan have en interesse i at prioritere pengene til noget andet, så bør vi kigge selve bevillingsstrukturen efter i sømmene,” siger forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen.

Bertel Haarder gennemførte sidste år en reform på gymnasieområdet, hvor gymnasieskolerne blev tilskyndet til
selv at overtage bygningsmassen. Det skete netop for at ansvarliggøre gymnasierne i forhold til vedligehold.

”Kommunerne har helt åbenlyst brug for en tilsvarende tur. De skal simpelthen tvinges til at påtage sig det fulde ansvar for at passe deres egne skolebygninger,” siger Henrik Christoffersen.


> Læs notatet her

Ifølge menneskerettighedskonventioner og en række nationale forfatninger er retten til sundhed en menneskeret. En menneskerettighedstilgang til sundhed rejser dog en række juridiske og demokratiske problemer, bl.a. fordi retten til sundhed er afhængig af begrænsede ressourcer. Endvidere viser undersøgelser, at der ikke er sammenhæng mellem, hvorvidt en stat anerkender retten til sundhed og borgernes sundhedsniveau. Disse problemer forstærkes af, at FNs Komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder,  fortolker retten til sundhed på en måde, der pålægger konventionsstaterne urealistiske byrder og prioriterer offentlige sundhedsydelser over private alternativer. Denne fortolkning har ikke støtte i forarbejderne til FNs Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, hvor retten til sundhed bevidst blev udfærdiget som en programerklæring - ikke som en individuel og juridisk rettighed. Læs mere om retten til sundhed i dette engelsksprogede notat skrevet af Jacob Mchangama for CEPOS og den engelske tænketank International Policy Network.

> Læs notat

Læs også det engelsksprogede debatindlæg om retten til sundhed på CEPOS’ hjemmeside som har været bragt i mere end 10 internationale aviser herunder Hurriyet Daily News, South China Morning Post, Business Day og Straits Times.

> Læs debatindlæg

Oppositionen og de økonomiske vismænd har fremsat forslag om næste år at øge de offentlige investeringer med 10 mia.kr. ud over den historisk høje investeringsvækst på ca. 30 pct. i 2009 og 2010, som VK-regeringen lægger op til. CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at da man under Nyrup i 1993-94 forsøgte at lave en betydelig fremrykning af offentlige investeringer, kom investeringerne først for alvor i gang med 2-3 års forsinkelse. Dvs. i 1996 og 1997, da der var mangel på arbejdskraft. Det betød bl.a., at Nyrup i 1998 måtte gennemføre en stramning gennem Pinsepakken.

“Erfaring viser, at fremrykning af offentlige investeringer ikke er uden problemer. Nyrup-regeringen prøvede således i 1993 og 1994 at fremrykke investeringer for at sætte gang i økonomien. Beregninger viser, at kun omkring 1/3 af de planlagte ekstra investeringer reelt kom i gang i disse år. I stedet tyder udviklingen på, at investeringerne kom med forsinkelse i 1996, hvor der allerede var tegn på flaskehalse på det danske arbejdsmarked,” siger chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.

“Det mislykkede forsøg på at fremrykke offentlige investeringer i 1990’erne skyldes, at det tager tid for staten og kommuner at igangsætte investeringer. Det kræver meget planlægning, når der skal opføres og renoveres veje og bygninger. Det begrænser i praksis mulighederne for at bruge offentlige investeringer til at mindske de økonomiske konsekvenser af krisen,” udtaler chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.

Regeringen har med finanslovsaftalen for 2010 allerede foretaget betydelige fremrykninger af offentlige investeringer. Derudover har oppositionen og vismændene forslået yderligere fremrykninger på 10 mia. kr. i 2010.

“Hvis historien gentager sig, vil en del af investeringerne i 2010 først blive gennemført i 2011 og 2012. På det tidspunkt har vi sandsynligvis allerede set en vending i konjunkturerne. Dermed vil de offentlige investeringer bidrage til at øge presset på dansk økonomi. Oppositionens og vismændenes forslag om flere investeringer vil kun forværre problematikken,” siger chefanalytiker Anders Borup Christensen,” CEPOS.


> Læs notat

I dette notat er det beregnet, hvor lang tid det tager, før en person, som har investeret sin tid i at uddanne sig, ’indhenter’ indkomsten i forhold til en person, der efter gymnasiet fravælger videre uddannelse og i stedet tager et ufaglært arbejde.

Beregningerne er udført for en lang række uddannelser. Personer med mellemlange videregående uddannelser når gennemsnitligt at blive 42 år (15 år efter endt uddannelse), før de har samme livsindkomst som gymnasialt uddannede. For personer med lange videregående uddannelser tager det 11 år (de er blevet 38 år) efter endt uddannelse at nå de gymnasialt uddannede. For personer med Phd tager det 8 år (en alder på 39 år), før indkomsten er den samme som for en person, der ikke videreuddanner sig efter endt gymnasium. Ovenstående omhandler gennemsnitsberegninger, der dækker over en stor variation.

For omkring 140 mellemlange og lange uddannelser gælder det, at de, der har taget en sådan uddannelse, først indhenter indkomsten fra en gymnasieuddannet efter, man er fyldt 60 år. For en række uddannelser når man aldrig at indhente livsindkomsten for en person, der kun har en studentereksamen.

> Læs notat

Dette notat omhandler, hvordan finansierings- og skattesystemet påvirker incitamentet til at tage forskellige uddannelser. En uddannelse kan giver flere forskellige afkast for den enkelte. Dels kan der være et økonomisk afkast i den forstand, at uddannelsen kan løfte kvalifikationerne på arbejdsmarkedet, så man kan få en højere løn. Dels kan en uddannelse give livskvalitet og fornøjelse under og efter et studie.

Nogle uddannelser (f.eks. forsikringsvidenskab) indeholder relativt meget af det første (økonomisk gevinst), mens andre kan indeholde mere af det sidste (fornøjelse og livskvalitet), f.eks. litteraturvidenskab. For den enkelte kan de to afkast (økonomi hhv. livskvalitet) være lige vigtige. Men finansierings- og skattesystemet under ét favoriserer i dag uddannelser med stor fornøjelse og livskvalitet og diskriminerer uddannelser med et stort økonomisk afkast i form af høj løn. Det skyldes i høj grad, at afkastet i form af livskvalitet ikke beskattes, mens det økonomiske afkast af uddannelse beskattes meget hårdt.

Der skitseres en model, der kan rette op på denne skævvridning. Den inkluderer brugerbetaling for at gå på universitetet, lavere SU og nedsattopskat.

> Læs notat

 

Dette notat omhandler den økonomiske gevinst ved at uddanne sig på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik og IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning). Emnet er interessant, da økonomisk forskning finder, at der er sammenhæng mellem den økonomiske gevinst ved uddannelse og beslutningen om at søge ind på uddannelser. Det fremgår af beregningerne, at timelønnen generelt vokser i takt med uddannelseslængden. Det findes bl.a., at uddannelsespræmien målt ved timelønnen for personer med mellemlang (MVU) og lang videregående (LVU) uddannelse er 27 pct. hhv. 52 pct. højere end timelønnen for en ufaglært. For en person med en Phd-grad ligger timelønnen 58 pct. over den ufaglærte.

Danmark har et meget progressivt skattesystem, og det indebærer en implicit skat på uddannelsespræmien – dvs. jo længere uddannelse, jo højere skat. Uddannelsespræmierne reduceres for MVU som følge af skattesystemet til 20 pct. (fra 27 pct.), til 39 pct. (fra 52 pct.) for LVU og til 42 pct.(fra 58 pct.) for Phd. I notatet er også beregnet livsindkomster, hvor der tages hensyn til løn, studietid, tilbagetrækningsalder og forventet arbejdsløshed.

Livsindkomsten efter skat udgør for MVU (8,8 mio.kr.), LVU (10,5 mio.kr.) og Phd (11,5 mio.kr.). Herudover sættes livsindkomsterne i forhold til en kontrolgruppe, som kun har en gymnasial uddannelse men ellers har samme karakteristika som personerne i uddannelsesgruppen hvad angår køn, alder, bopæl, etnisk oprindelse, børn og civilstand. Det fremgår, at den livslange gevinst efter skat ved uddannelse ud over gymnasiet udgør 0,5 mio.kr. for MVU, 2,1 mio.kr. for LVU samt 2,5 mio.kr. for Phd. Bagerst i notatet er angivet timeløn, livsindkomst samt ledighedsgrad for 1500 forskellige uddannelser i Danmark.

> Læs notat

CEPOS har udgivet et notat, der viser, hvor meget en nyfødt, der kommer til verden i 2009, gennem sit liv vil trække på de offentlige finanser. Dvs. hvor meget betaler den nyfødte gennem livet i skat og afgifter fraregnet de modtagne offentlige ydelser som efterløn, sygehusophold og uddannelse.  Beregningerne er udført af DREAM-gruppen for CEPOS.  I beregningerne er der taget højde for velfærdsaftalen fra 2006 (der bl.a. ændrer på efterløn og folkepension), 2015-planen samt Forårspakke 2.0.

“Beregningerne viser, at generation 2009 gennem sit liv vil modtage flere offentlige ydelser, end vedkommende kommer til at betale i skat og afgifter svarende til et negativt nettobidrag på godt 900.000 kr. Det er ikke holdbart, og politikerne bliver nødt til at rette op på det. På samfundsplan vil et så stort underskud nemlig betyde, at den offentlige gæld på et tidspunkt løber løbsk”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Der er derfor brug for, at en nyfødt gennem sit liv trækker mindre på den offentlige sektor. Det kan ske ved, at personen i en større del af sit liv er i arbejde eller ved, at de offentlige udgifter reduceres. Det kan ske i en reformpakke, der afvikler efterlønnen, forhøjer pensionsalderen med 2 år og reducerer dagpengeperioden fra 4 til 1 år. Herudover er der brug for besparelser svarende til ca. 15.000 færre offentligt ansatte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Det er meget problematisk, at politikerne har indrettet et samfundssystem, som ikke er finanspolitisk bæredygtigt. Min opfordring er, at regeringen bør skrive ind i sit næste regeringsgrundlag, at en gennemsnitlig nyfødtgennem et livsforløb ikke må bidrage til uholdbare offentlige finanser”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Læs mere
Download notat

Et flertal af danskerne for en indvandringsmodel med åbne grænser, lukkede kasser.

Danskerne er ikke modstandere af indvandring, når blot indvandrerne kan klare sig selv, viser en ny analyse fra CEPOS. Tværtimod er et flertal i befolkningen for modellen “åbne grænser, lukkede kasser,” hvor indvandrere kan få adgang til Danmark, men ikke får ret til sociale ydelser. I undersøgelsen, der er gennemført af Catinét for CEPOS i september 2008, bedes 1.030 repræsentativt udvalgte danskere vurdere forskellige udsagn om indvandringspolitikken.

“Undersøgelsen resultat er interessant, fordi det viser, at den danske befolkning ikke er fremmedfjendsk. Kulturelle sammenstød i forbindelse med indvandring er et problem, men resultatet antyder, at en stor del af modstanden mod indvandring skyldes, at indvandringen fra ikke-vestlige lande udgør en omkostning,” siger forskningschef Geert Laier Christensen.

Undersøgelsen viser også, at der i befolkningen hverken er et flertal for en generel lempelse eller en generel stramning af indvandringspolitikken.  

Læs mere
Download notat

Evnen til at producere mere pr. time over tid (produktivitetsudviklingen) er meget vigtig for velstandsudviklingen. Danmark har i perioden 1998-2008 haft en meget svag produktivitetsudvikling og det har betydet, at vi er gået fra at have den 8. højeste produktivitet ud af 29 OECD-lande til en 15. plads (dvs. i midterfeltet). Placeringen som nr. 15. er den laveste placering i 27 år. På sigt skal der være sammenhæng mellem udviklingen i produktiviteten og lønnen. Det går ud over Danmarks konkurrenceevne. Konkurrenceevnen kan genoprettes ved, at de danske lønninger i en årrække vokser langsommere end i udlandet. Alternativt kan der gennemføres reformer, der øger produktiviteten. Det kan bl.a. ske ved lavere selskabsskat, der gør det mere attraktivt for virksomhederne at investere i ny kapital. Herudover vil lavere marginalskat, privatiseringer af offentlige selskaber, flere dygtige udlændinge samt bedre uddannelse kunne løfte produktiviteten.

Læs mere
Download notat

Der er ikke flertal i befolkningen for at gennemføre en stramning af reglerne for familiesammenføring. I en undersøgelse gennemført af Catinet for CEPOS svarer 44 procent, at de går ind for en sådan stramning, mens 46 pct. Angiver, at de ikke støtter en yderligere stramning. 10 pct. svarer ved ikke. Undersøgelsen er bemærkelsesværdig, da resultatet kan tolkes som et tegn på en ”stramningsmathed” i befolkningen. En manglende opbakning til stramninger vil sandsynligvis på sigt medføre større indvandring, hvilket gør det stadigt mere presserende at reformere det danske velfærdssystem, så indvandringen fra ikke-vestlige lande ikke påfører Danmark en økonomisk byrde.

Læs mere
Download notat

Den offentlige beskæftigelse er steget med 18.000 personer siden 3. kvartal 2008. Den kraftige stigning afspejler, at den offentlige sektor benytter den økonomiske situation med stigende ledighed til at øge medarbejderstaben. Erfaringsmæssigt har løft i den offentlige beskæftigelse en tendens til at bide sig fast. Efter krisen vil den offentlige sektor således have lagt beslag på en større del af arbejdsstyrken. I fravær af reformer vil arbejdsstyrken ydermere falde med omkring 35.000 personer frem mod 2015. Hvis ikke det lykkedes at reducere antallet af offentligt ansatte igen, bæres hele tilpasningen til en lavere strukturel arbejdsstyrke af den private sektor, som efter krisen vil stå med en akut mangel på arbejdskraft. Samlet vil beskæftigelsen i den private sektor (inkl. konjunkturnormalisering) falde med i alt 137.000 personer fra 2008 til 2015. Beskæftigelsesudviklingen vil frem mod 2015 reducere velstanden målt ved BNP med omkring 80 mia. kr.

> Læs notat her

Justitsministeren har fremsat et lovforslag, der bl.a. skal give politiet mulighed for at skride ind overfor uro i forbindelse med demonstrationer, den såkaldte ”lømmelpakke”. Lømmelpakken udvider bl.a. politiets mulighed for at anvende administrative frihedsberøvelser fra 6 til 12 timer. Administrative frihedsberøvelser rejser dog spørgsmål i forhold til den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 om den personlige frihed. Der kan således stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt administrative frihedsberøvelser har den fornødne hjemmel og, hvorvidt 12 timers grænsen er proportional. Det anbefales, at politiloven ændres således, at hjemmelsgrundlaget bliver klarere og politiet forpligtes til at meddele påbud før der skrides til anholdelser. Endvidere anbefales det, at genoverveje 12 timers grænsen og at gøre denne absolut, såfremt den måtte findes tvingende nødvendig.

Læs mere

Nogle kommuner holder deres budgetter, mens andre har underskud. Det er imidlertid vanskeligt at finde gode forklaringer på, hvorfor nogle kommuner kommer ud med underskud. De normale kommunale forklaringer om, at underskud er en nærmest uundgåelig konsekvens af stigende arbejdsløshed eller særlige udgiftstunge sociale strukturer, holder ikke. Kommunestørrelse og grad af professionalisering spiller en rolle, men først og fremmest ser det ud til at være manglende dygtighed, som ligger bag, når kommuner har underskud.

Læs mere
Download arbejdspapir

Siden 11. september har Folketinget indført en række tiltag med henblik på at bekæmpe terrorisme, herunder terrorpakke I og II. I indeværende folketingsår skal terrorpakke II til eftersyn. Der er dog behov for også at gennemgå terrorpakke I med henblik på at få en bred debat om, hvorvidt der er behov for at revidere nogle af de tiltag som er indført. Derfor holder CEPOS og Retssikkerhedsfonden i fællesskab en Statuskonference om antiterrorlovgivningen af 2002 og 2006. På konferencen vil en række førende eksperter holde oplæg om bl.a. den udvidede adgang til overvågning, effektiviteten af domstolskontrol, særligt betroede advokaters rolle i straffesager, hvidvaskningsregler og kontrol med efterretningstjenesterne.

Læs mere
Tilmelding

I de senere år er kommunernes udgifter vokset betydeligt. Alligevel er det er udbredt opfattelse, at der foregår nedskæringer i velfærdssektoren.

Fra 2007 til 2008 blev service-udgifterne i kommunerne under et realt hævet med 1 procent. 34 procent af borgerne i Danmark bor faktisk i kommuner, som hævede serviceniveauet, målt i kroner.  Men når man spørger borgerne, er det kun 4 procent af dem, som erkender, at deres kommune faktisk har hævet serviceniveauet.

CEPOS har via Catinet lavet en undersøgelse for at forstå dette umiddelbare paradoks.
Og der er to betydende konklusioner:

”Det viser sig, at borgere, der direkte har en egeninteresse som offentligt ansatte i særlig grad opfatter kommunernes service som reduceret”, siger forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen. ”62 procent af de offentligt ansatte mener, at serviceniveauet i deres kommune er faldet, mens kun 46 procent af de privat-ansatte oplever et faldende serviceniveau.  Et flertal af den privat-ansatte del befolkningen oplever ikke noget fald i den kommunale service.”

> Læs mere

> Download arbejdspapiret (Bemærk: På engelsk)

Læs mere

En kraftig lempelse af finanspolitikken i 2009 og 2010 kombineret med et voldsomt konjunktur-tilbageslag har medført en markant forværring af de offentlige finanser. Der er udsigt til et underskud på de offentlige finanser på omkring 90 mia. kr. i 2010. Selv om en del af de forventede underskud på de offentlige finanser som nævnt kan tilskrives dårlige konjunkturer – en effekt som må forventes at være midlertidig – så afspejler underskuddet også store strukturelle ubalancer på de offentlige finanser. Hvis udviklingen skal vendes til et balanceret offentligt budget i 2015, så kræves der reformer/besparelser for 26 mia. kr. frem mod 2015. Det svarer til, at man gennemfører hele Arbejdsmarkedskommissionens reformkatalog. Vælges reformvejen, skal reformerne øge beskæftigelsen med 80.000 personer. Alternativt kan balancen på de offentlige finanser genoprettes gennem udgiftsbesparelser. Her kræves eksempelvis en tilbagerulning af det offentlige investeringsløft i 2010 samt besparelser på det offentlige forbrug på 17 mia. kr. Det svarer til 4 års nulvækst i det offentlige forbrug fra 2012-2015. Udfordringen vil i sagens natur vokse, hvis regeringen beslutter at lempe finanspolitikken yderligere i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger. Politisk set besværliggøres konsolideringen af de offentlige finanser af det kommende kommunalvalg og et forventet folketingsvalg i 2011.

Læs mere

Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft til Danmark, samt baggrunden for denne holdning er et underbelyst emne. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for CEPOS viser, at 47 pct. mener, at de positive og de negative konsekvenser er ligeligt fordelt, mens 32 pct. mener, der har været flest negative og 18 pct. mener, at der har været flest positive konsekvenser.  Undersøgelsen spørger også til en række problemer, der ofte nævnes i den offentlige debat, og det konkluderes, at befolkningen faktisk mener, at det er reelle problemer. Eksempelvis mener 70 pct. af befolkningen, at det er et problem, at kvinder har andre rettigheder blandt etniske minoriteter.

Læs mere

Dette notat undersøger konsekvenserne af forbuddet mod hash. Notatet viser, at de negative konsekvenser af forbuddet vejer langt tungere end de positive. Den førte politik har således ikke haft succes med at nedbringe antallet af brugere, ligesom at forbuddet har understøttet organiserede kriminelles kamp om det sorte marked og medført kriminalisering af offerløse handlinger, hvilket griber ind i den personlige frihed. Notatet viser også, at en række lande har afkriminaliseret besiddelse af hash uden at dette har medført væsentlige negative konsekvenser i form af øget forbrug, samt at der ikke synes at være sammenhæng mellem forbud og forbrug. Notatet konkluderer, at der er stærke grunde til at legalisere hash med henblik på regulering af produktion og salg. Derved opnås en politik, der respekterer borgernes frihed, som underminerer organiseret kriminalitet og samtidigt tager de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af hashmisbrug alvorligt.

Læs mere

Det fremføres ofte i denne tid, at regeringen skal tage toppen af ledigheden ved at øge de offentlige udgifter og især de offentlige investeringer. Følgevirkningen af denne politik er, at der stiftes offentlig gæld, der senere skal tilbagebetales. Catinét har i en meningsmåling udført for CEPOS spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om politikerne skal stimulere økonomien og beskæftigelsen gennem højere offentlige udgifter med en højere offentlig gæld til følge. Et flertal på 53,9 pct. er imod en sådan politik, mens et mindretal på 46,1 pct. støtter en mere ekspansiv finanspolitik gennem øgede udgifter. Danskernes skepsis kan skyldes, at underskuddet på de offentlige finanser i forvejen er meget stort og at pengene skal betales tilbage på et tidspunkt, f.eks. gennem øgede skatter. Erfaringsmæssigt håndteres store finanspolitiske ubalancer gennem højere skatter. Det var f.eks. tilfældet i starten af 1980erne, hvor store underskud bl.a. blev håndteret gennem skattestigninger, herunder indførelsen af pensionsbeskatning og en højere marginalskat. I 2010 budgetterer regeringen det offentlige underskud til 86 mia.kr., mens Nationalbanken skønner det til ca. 100 mia.kr. Omkring halvdelen af underskuddet skyldes VK-regeringens finanspolitiske stimuli. I 2009 og 2010 sendes der omkring 54 mia.kr. (godt 3 pct. af BNP) ud i økonomien gennem bl.a. øget offentligt forbrug, offentlige investeringer og skattelettelser.

Læs mere

Det er mellem 5 og 44 procent billigere at få en patient behandlet på de private hospitaler end på et offentligt sygehus. Det viser beregninger, tænketanken CEPOS har lavet med udgangspunkt i den nye viden, der er fremkommet, efter at regionerne i foråret for første gang sendte sundhedsydelser i udbud hos private leverandører.

Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre sammenlignelige priser for de enkelte behandlingstyper på henholdsvis offentlige og private sygehuse, hvilket hovedsagelig skyldes den valgte opbygning af regionernes regnskaber. I dag må enhver sammenligning af omkostningsniveauet i den private og den offentlige sygehussektor således baseres på skøn på baggrund af de ufuldstændige fakta, der på nuværende tidspunkt er adgang til . Hvis man imidlertid sammenholder de fakta, der kan hentes fra regeringsrapporter, forskningsrapporter mv., så tyder alt på, at de private sygehuse er mere effektive end de offentlige sygehuse.

> Læs pressemeddelelse

> Download arbejdspapir

S og SFs forslag om forhøjelse af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil på sigt i høj grad blive betalt af almindelige lønmodtagere og personer på overførselsindkomster. Det skyldes, at højere selskabsskat indebærer færre investeringer, og det medfører lavere produktivitet. Den lavere produktivitet indebærer på længere sigt erfaringsmæssigt lavere løn. Dermed er selskabsskat en indirekte skat på lønmodtageres løn. For en gennemsnitlig lønmodtager vil reduktionen i lønnen på lang sigt udgøre ca. 0,8 pct. eller ca. 3.000 kr. om året. Når lønnen falder i Danmark, medfører det også lavere overførselsindkomster som følge af satsreguleringen.  For en dagpengemodtager falder dagpengene med 1.500 kr. om året, mens en enlig pensionist vil opleve en reduktion på 1.000 kr. Den lavere realløn vil reducere den langsigtede beskæftigelse, da den lavere løn gør det mindre attraktivt at arbejde mange timer. Forhøjelsen af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil således reducere beskæftigelsen på lang sigt med ca. 2.500 personer.

Læs mere

Danmark producerer omkring 20 procent af sin elektricitets-efterspørgsel med vindkraft,  men vindkraften dækker langt mindre del af danskernes el-forbrug.  I 2006 blev 5 procent af det danske elforbrug dækket af vindkraft,  og i gennemsnit over de seneste fem år er 9,7 procent af elforbruget dækket af vindkraften. De danske elforbrugere betaler en overpris på ca. 50 procent til vindmølle-ejerne for fremstillingel af vindmølle-el- Men de danske elforbrugere får ikke selv glæde af den dyre el. I stedet eksporteres den til meget lave priser – ofte helt gratis.

> Læs pressemeddelelsen

> Download rapporten

Læs mere

På trods af at midlerne til de danske grundskoler er betydelige set i et internationalt perspektiv, fremhæves det ofte, at manglende midler er årsagen til manglende resultater på folkeskoleområdet. Da udgifterne pr. elev varierer betydeligt fra kommune til kommune, ville man derfor forvente, at kommuner med høje skoleudgifter opnår bedre resultater. Dette er dog ikke tilfældet. Analysen viser, at kommuner, der bruger flere ressourcer pr. elev, ikke opnår bedre undervisningsresultater. En mulig forklaring på dette kunne være, at de kommuner, der bruger flest ressourcer, ganske enkelt driver skolerne mindre effektivt.

En anden forklaring kunne være, at man har så betydelige midler i det danske skolesystem, at selv en optimal anvendelse af øgede ressourcer ikke forbedrer elevernes indlæring. Uanset hvilken forklaring man finder mest plausibel, er det afgørende, at diskussionen om flere ressourcer ikke får lov til skygge for diskussionen om, hvad der har en positiv effekt på børnenes udvikling og indlæring.

> Download arbejdspapir
> Download notat

Læs mere

Aktiekursernes kollaps og en bristet boligboble under finanskrisen har mindsket uligheden i Danmark. Uligheden målt ved Gini-koefficienten skønnes at falde fra 24,6 pct. i 2007 til 22,9 pct. i 2009. Det skyldes, at fald i aktiekurser og boligpriser primært rammer personer med høje indkomster, mens personer på overførselsindkomst og andre grupper med lave indkomster ikke har oplevet samme ændring i deres økonomiske situation. De seneste års stigende ulighed, som var drevet af en gunstig udvikling på aktie- og boligmarkederne, er dermed vendt. Krisen har øget de relative indkomster hos personer med lave indkomst uden at de nødvendigvis har oplevet en indkomstfremgang. Beregningerne illustrerer, at man skal være varsom med at bruge et fald i Gini-koefficienten som bevis for at personerne med lave indkomster er blevet økonomisk bedre stillet. Tilsvarende kan man heller ikke bruge en stigning i Gini-koefficienten til at konkludere at samme gruppe at blevet ringere stillet. Udviklingen i uligheden i 2008 og 2009 afspejler samlet set et betydeligt velstandstab (tab af friværdi, konkurser, tab af arbejdspladser osv.). Det stiller spørgsmålstegn ved om en politisk målsætning om at mindske uligheden overhovedet er hensigtsmæssig. Det forventede fald i uligheden i 2008 og 2009 vil formentlig fastholde Danmarks aktuelle position som det land i verden med mindst ulighed.

Læs mere

S og SF har foreslået, at selskabsskatten skal forhøjes fra 25 til 28 pct. Med de nuværende 25 pct. har Danmark den 19. højeste selskabsskat ud af 30 OECD-lande. Med 28 pct. vil vi have den 11. højeste skattesats. Højere end Sverige, der ligger på 26,3 pct. og OECD-gennemsnittet der også udgør 26,3 pct. OECD finder, at selskabsskat er den skat, der har de mest skadelige effekter på velstanden. De forvridende effekter, der følger af selskabsskatten, overgår dermed de negative effekter på velstanden af højere marginalskat på løn. Specifikt indebærer den højere selskabsskat, at det bliver mindre attraktivt at gennemføre investeringer i Danmark. Det reducerer investeringsomfanget i Danmark og dermed bliver kapitalapparatet mindre. Det reducerer medarbejdernes produktivitet og dermed også reallønnen for lønmodtagere. Studier fra OECD finder også, at højere selskabsskat gør det sværere at få udenlandske virksomheder til at lokalisere sig i et land. Danmark går dermed glip af de nye arbejdsmetoder, nye ledere mv. som nye udenlandske virksomheder kan tilføre. Forslaget om højere selskabsskat vil derfor medvirke til at sænke velstanden i Danmark. Det bemærkes, at Danmark i årene 1997-2007 ud af 30 OECD-lande har haft den 4. laveste økonomiske vækst. Det har medført, at vi er gået fra en 6. plads til en 12. plads, når de 30 OECD-lande rangeres efter velstand pr. indbygger.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag om en ekstra topskat for personer, der tjener over 1 million kroner, vil øge den øverste marginalskat fra 56,1 til 61,6 pct. Indregnes afgifter, rykker den sammensatte marginalskat fra 67,2 pct. til 71,3 pct. Den nye topskat vil umiddelbart indbringe ca. 1 mia.kr., men et mindre arbejdsudbud vil sænke merprovenuet til 500 mio.kr., mens skattestigningen reducerer afgiftsgrundlaget så afgiftsindtægterne falder med yderligere 250 mio.kr. Tilbage er et provenu på 250 mio.kr., som meget vel helt kan forsvinde som følge af skatteplanlægning, og fordi højproduktive personer i højere grad vælger at bo og arbejde i udlandet. Millionærskatten vil herudover trække produktiviteten og velstanden ned. Det skyldes, at millionærskatten vil ramme de mest produktive danskere, som vil reducere deres arbejdsindsats. I gennemsnit tjener personerne, der rammes af den nye topskat 1,7 mio. kr. årligt. Det skal bemærkes, at Danmark i perioden 1997-2007 har haft den 3. laveste produktivitetsvækst ud af 30 OECD-lande.

Læs mere

Næppe nogen enkeltperson har haft så stor indflydelse på dansk kultur og dermed politik som N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Den danske sangskat, højskolesangbogen og salmebogen, ville uden Grundtvigs digtning være torsoer. Men Grundtvig ytrede sig også om politik, dels med debat i offentligheden, dels som medlem af Den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49, hvor han søgte at påvirke grundlovens indhold, og senere som medlem af folketinget. Det er dog mest som inspirator for at frit civilsamfund at Grundtvig har sat sig spor.


I tre gå-hjem-møder sætter CEPOS fokus på Grundtvig, dels hvad han faktisk sagde, og dels hans virkningshistorie i dagens samfund.

> Læs mere om gå-hjem-mødet om Grundtvigs friheds-ekstremisme

> Læs mere om gå-hjem-møde om Grundtvig - virkningsfuld i nutiden

> Læs mere om gå-hjem-møde om Grundtvigs betydning for dansk frisind og liberalitet

Regeringens renoveringspulje på 1,5 mia. kr. skulle efter planen mindske den økonomiske krises konsekvenser for dansk økonomi – herunder primært beskæftigelsen i byggebranchen. Nye beregninger på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet peger imidlertid på, at renoveringspuljen stort set ikke øger antallet af arbejdspladser i perioden 2009-2011 under ét. Kun 10 pct. af de projekter, som får tilskud, er reelt nye projekter, som ikke var i støbeskeen inden annonceringen af renoveringspuljen. Over halvdelen af de projekter, som får tilskud, ville også uden renoveringspuljen blive gennemført i 2009. For resten af projekterne er der blot tale om en fremrykning af projekter, som ellers ville blive gennemført i 2010 og 2011. Den primære effekt af renoveringspuljen er således en fremrykning af beskæftigelsen fra 2010-2011, hvor man må forvente, at der stadig er lavkonjunktur, til 2009. Renoveringspuljen bidrager dermed til en uhensigtsmæssig stop-go politik. Medregnes effekten af en senere opstramning af finanspolitikken på 1,5 mia. kr., er der faktisk tale om et nettotab af 1.000 arbejdspladser. Dansk økonomi ville således være kommet mere skånsomt gennem krisen uden renoveringspuljen.

Læs mere

Det offentlige forbrug er vokset markant de senere år, hvad enten det opgøres i faste priser eller som andel af økonomien. I perioden 2001-09 under VK-regeringen vokser det offentlige forbrug med godt 50 mia.kr. Som andel af BNP er det offentlige forbrug vokset fra 25,7 pct. i 2001 til 27,8 pct. i 2009. Det er den største andel siden 1982, dvs. det sidste år med Anker Jørgensen som statsminister. Niveauet ligger betydeligt over VK-regeringens officielle udgiftsloft. Skredet i det offentlige forbrug trækker i retning af højere skattetryk, hvilket vil reducere beskæftigelsen. En undersøgelse fra ECB finder, at en stor offentlig sektor signifikant reducerer væksten i velstanden.  I den kommende tid er der risiko for at opdriften i det offentlige forbrug fortsætter. Bl.a. fordi regeringen muligvis vil udlade at straffe kommunerne, hvis de bryder udgiftsbudgetterne, eller fordi ekstra midler til anlæg i kommunerne ”misbruges” ved, at de konverteres til driftsudgifter.  

Læs mere

Krisen forringer isoleret set holdbarheden af de offentlige finanser med 0,2 pct. af BNP – svarende til omkring 3,3 mia. kr. Dermed elimineres en stor del af den holdbarhedsforbedring på 0,3 pct. af BNP (5,5 mia. kr.) som følger af forårets skattereform. Kravet til reformer frem mod 2015 er derfor på 0,7 pct. af BNP – hvilket ligger stort set på linje med reformkravet i den oprindelige 2015-plan. Dermed er 2015-planen, trods jobplan og skattereform, slået tilbage til start. Hvis målsætningerne i 2015-planen fortsat skal være realistiske, er det nødvendigt, at regeringen allerede i andet halvår 2009 fremlægger en konkret plan for, hvordan man vil konsolidere de offentlige finanser og øge arbejdsstyrken frem mod 2015. Her vil det være passende at bruge Arbejdsmarkedskommissionens rapport (planlagt til august) som springbræt. 

Læs mere

I den seneste World Economic Outlook har OECD udarbejdet en mellemfristet fremskrivning for perioden 2011-2017 for de 29 lande. I fremskrivningen tages der højde for, hvor meget beskæftigelsen kan vokse som følge af befolkningsudviklingen, ligesom der også tages højde for, hvor meget produktiviteten kan vokse. Det fremgår, at Danmark i perioden har udsigt til at få den 4. laveste vækst ud af de 29 lande. Dette står i kontrast til de mange målinger, der finder, at Danmarks konkurrenceevne er i top. Udviklingen vil bidrage til, at Danmark rykker nedad velstandsranglisten over rige lande. I forvejen er Danmark rykket fra en 6. til en 12. plads i perioden fra 1997 til 2007. I Euro-området ventes en BNP-vækst på gennemsnitligt 2,3 pct. årligt, hvilket er 0,5 pct.point højere end i Danmark. For hele OECD-området ventes en vækst på 2,7 pct. årligt, hvilket er 0,9 pct.point højere end i Danmark. Det har stor betydning for velstanden, om man har lav eller høj vækst. Hvis Danmark fik vækst som i Euro-området eller OECD, ville BNP pr. familie blive gennemsnitligt 25.000 kr. hhv. 45.000 kr. højere i 2017.  Danmark kan få en højere vækst, hvis der enten kommer flere i arbejde eller hvis vi arbejder mere produktivt. Øges beskæftigelsen med 180.000 personer i perioden fås en vækst som i OECD og BNP pr. familie øges med 45.000 kr. Det kræver f.eks., at efterlønnen fjernes, og pensionsalderen forhøjes fra 65 til 67 år. Herudover kan produktiviteten øges gennem reformer. Lavere selskabsskat og marginalskat på arbejde er gode instrumenter til at løfte produktiviteten og velstanden. CEPOS anbefaler, at politikerne anvender krisen til at gennemføre reformer, der styrker velstandsudviklingen.

Læs mere

Dette notat sammenligner rente- og aktiebeskatning i 34 lande. Der ses på beskatning af renter, aktieavancer og -udbytter samt den sammensatte aktie- og selskabsbeskatning. Det fremgår, at Danmark på de 4 områder er blandt de lande, der beskatter hårdest. Dette gælder også efter Forårspakke 2.0. Den hårde beskatning har væsentlige negative velstandseffekter. Den medfører mindre langsigtet nationalformue og indkomst, ligesom det bliver sværere for virksomheder at rejse aktiekapital. Endelig kan den hårde beskatning af opsparing medføre, at penge sendes i skattely, og at iværksættere vælger at placere deres aktiviteter i lande, hvor man i højere grad kan beholde afkastet af sin opsparing. Den højeste skat på renter og aktier udgør i Danmark 51,5 pct. hhv. 42 pct. efter Forårspakke 2.0. I Sverige udgør skatten 30 pct. CEPOS anbefaler en flad skat på al rente- og aktieindkomst på 25 pct.     

Læs mere

Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant lempelse af finanspolitikken i både 2009 og 2010. Underskuddene vil i sagens natur øge den offentlige gæld, dermed brydes en flerårig tendens siden 2001 med aftagende offentlig gæld. De dårlige konjunkturer og offentlige underskud vil også fortsætte i årene efter 2010 og derved øge den offentlige gæld yderligere frem mod 2015. I 2015 vil gælden være mere end 150 mia. kr. højere end forudsat i 2015-planen – svarende til omkring 28.000 kroner pr. dansker. Yderligere finanspolitiske lempelser vil blot øge gælden og behovet for en stram finanspolitik i fremtiden. Den økonomiske krise og den lempelige finanspolitik reducerer med andre ord holdbarheden af de offentlige finanser og gør det mere vanskeligt at opfylde målene i 2015-planen.

Læs mere

Den store offentlige sektor og et højt skattetryk virker generelt dæmpende på konjunktur-svingninger. Det skyldes, de offentlige udgifter stiger, og skatteindtægterne falder, når aktiviteten i økonomien falder. Dette fænomen kaldes for automatiske stabilisatorer og afspejler, at finanspolitikken automatisk lempes under en lavkonjunktur. Beregninger på ADAM-modellen viser, at de automatiske stabilisatorer i Danmark skærer godt 40 pct. af konjunkturbevægelserne. Dvs. at når ledigheden i Danmark siden årsskiftet er steget med 32.000 personer som følge af et tilbageslag i økonomien, så ville man uden automatiske stabilisatorer have oplevet en stigning i ledigheden på omkring 50.000 personer. Internationalt set har Danmark verdens største automatiske stabilisatorer, idet de offentlige finanser i Danmark er mærkbart mere følsomme overfor konjunkturer end i andre lande. Det skyldes blandt andet vores høje skatter og høje indkomstoverførsler. Det betyder, at man får mindre ud af at være i arbejde. Tilsvarende mister man også mindre, når man afskediges. Argumentet for finanspolitiske vækstpakker er således svagere i Danmark end i andre lande. Derfor kan det undre, at Danmark er et af de lande, som lemper mest i 2009 og 2010. Betydningen af automatiske stabilisatorer betyder dog ikke, at man generelt skal tilstræbe stærke automatiske stabilisatorer gennem et højt skattetryk eller store offentlige udgifter. Høje skatter og høje indkomstoverførsler vil nemlig reducere arbejdsudbud og velstand. Pointen er udelukkende, at man skal føre en finanspolitik, som tager højde for den måde, vi har indrettet samfundet på i Danmark.

Læs mere

I en tid, hvor Danmark står overfor en reel og alvorlig trussel i form af international terrorisme, er det essentielt, at efterretningstjenesterne har mulighed for effektivt at imødegå truslen mod Danmarks sikkerhed, og at de nyder bred folkelig opbakning. For at sikre en effektiv efterretningstjeneste, der både tjener sit formål om at beskytte civilsamfundet og respekterer dettes fundamentale rettigheder, er det vigtigt at opnå en samlet og harmonisk regulering, der afbalancerer disse hensyn. CEPOS foreslår derfor, at Folketinget vedtager en lov om efterretningstjenesternes virke, som samler og klargør de rammer, PET og FE skal virke indenfor. En sådan lov bør indeholde regler om adgang til registrering af personoplysninger og opbevaring deraf, oprette en særlig ombudsmand og øge Folketingets indsigt i og kontrol med efterretningstjenesterne med behørig hensyntagen til national sikkerhed og fortroligt materiale.

Læs mere

CEPOS har udarbejdet et arbejdspapir, som påviser muligheden for at sænke udgifterne i landets kommuner med 25 mia. kr. Find din kommune i listen på siden www.kommunepotentiale.dk og se hvor mange penge din kommune kan spare i alt og per indbygger, hvis den var lige så omkostningsbevidst som landets billigste kommune, Holbæk.

Den økonomiske politik i både ind- og udland er blevet lempet kraftigt i kølvandet på finanskrisen. Den lempelige finans- og pengepolitik er især til gavn for byggebranchen – i alt løftes beskæftigelsen i branchen isoleret set med 18.000 ekstra personer frem mod 2011. Den allerede vedtagne politik fastholder byggebeskæftigelsen på omkring det historiske niveau på 160.000 beskæftigede. Det er ikke en politisk opgave at fastholde byggebeskæftigelsen på det aktuelt fortsat høje niveau. Vismændenes og socialdemokraternes anbefaling om flere offentlige investeringer risikerer at forhindre, at byggebranchen går tilstrækkeligt ned i gear, så luften kan blive renset i branchen. Med yderligere offentlige investeringer udsætter man blot den tilpasning i byggebeskæftigelsen, som før eller siden vil finde sted. I den sammenhæng anbefales tilbageholdenhed i forhold til at øge kommunernes anlægsramme i de igangværende kommuneforhandlinger.

Læs mere

CEPOS har ladet Danmarks Statistik gennemføre en interviewundersøgelse blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse i muslimske lande for dermed bedre at kunne belyse disse indvandrere og efterkommeres holdninger og vilkår i Danmark. Undersøgelsen viser, at omkring hver fjerde tilkendegiver at have oplevet ubehagelig forskelsbehandling. Ønsker man at løse dette væsentlige problem, så forudsætter det en ny politik, der i højere grad belønner beskæftigelse og i mindre grad giver mulighed for passiv forsørgelse. En sådan politik vil tiltrække en større andel af beskæftigelsesdygtige fra disse lande, og den er forenelig med liberaliserede muligheder for indvandring.

Læs mere

Netop offentliggjorte tal for industriens timelønomkostninger viser en stigning på 4,6 pct. i 2008 til 270 kr. pr. time. Til sammenligning er lønningerne (målt i kroner) under ét blot steget med 0,9 pct. i de lande, vi normalt handler med. Lønstigningstakten for industriarbejdere i Danmark har i de seneste år ligget mærkbart over lønstigningerne i udlandet. For at de danske eksportvirksomheder skal komme styrket ud af krisen, er der behov for en periode med afdæmpede lønstigninger (som ligger under udlandets). I den sammenhæng kan det være gavnligt, at ledigheden stiger i en periode. Derfor kan vækstpakker, som sigter efter at fastholde ledigheden på et lavt niveau, ende med at blive kontraproduktive i form af tabte arbejdspladser i eksporterhvervene.

Læs mere

Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation. Fraregner man ”ved ikke” svarerne er der et absolut flertalt mod anvendelsen af ekspropriation under alle omstændigheder til private formål. Folketinget skal den 12. maj 2009 behandle et lovforslag om ændring af planlovens adgang til ekspropriation, der dog ikke ændrer på muligheden for at ekspropriere til private formål. Undersøgelsen bør få miljøministeren til at ændre det verserende lovforslag om ændring af planloven således, at adgangen til at ekspropriere til private formål ophæves.

Læs mere

Topskattelettelser har allerede efter få år større effekt på beskæftigelsen end offentlige investeringer. Den større effekt på beskæftigelsen skyldes, at lettelser i marginalskatterne i modsætning til øgede offentlige udgifter har betydelige varige effekter på arbejdsudbuddet. Med andre ord vil en marginalskattelettelse øge velstanden mere end en stimulans via udgiftssiden. Det bygger således på en meget kortsigtet vurdering, når det anføres, at øget offentligt forbrug eller offentlige investeringer er de bedste vækstinstrumenter. Det anbefales derfor, at regeringen i en eventuel vækstpakke prioriterer finanspolitiske lempelser som letter i marginalskatten. Men det er fortsat vurderingen, at man bør afvente med en finanspolitisk lempelse, idet ledigheden fortsat ligger langt under det strukturelle niveau.

Læs mere

Hvordan skal regeringen øge aktiviteten i dansk økonomi?
Ca. 54 pct. af dem der har taget stilling mener, at det skal ske gennem skattelettelser, mens ca. 46 pct. mener det skal ske gennem offentlige udgifter. Dette er resultatet af en meningsmåling udført for CEPOS, hvor Catinét har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvordan regeringen skal øge aktiviteten i dansk økonomi. Flertallets synspunkt er på linje med videnskabelige undersøgelser, der finder, at lavere skat, herunder marginalskat, på sigt øger beskæftigelse og velstand. CEPOS’ beregninger viser, at selvom højere udgifter på meget kort sigt har en større effekt på beskæftigelsen, så vil lavere skat efter nogle få år øge beskæftigelsen betydeligt. På sigt vil 5 mia.kr. anvendt på lettelse i topskatten øge beskæftigelsen svarende til ca. 7.000 personer, mens 5 mia.kr. anvendt på øgede offentlige udgifter har en langsigtet effekt på beskæftigelsen på ca. 0 personer.

Læs mere

Det kan med udgangspunkt i nye beregninger foretaget af den uafhængige institution DREAM for CEPOS fastslås, at der for fremtidige generationer af borgere i Danmark må ventes negative nettobidrag til de offentlige finanser for tre ud af fire indvandrergrupper og for gruppen klassificeret som danskere. De negative nettobidrag for indvandrere og efterkommere er udtryk for konsekvenser af politiske valg, idet de primært skyldes den førte indvandrings-, social- og arbejdsmarkedspolitik, der dels tiltrækker indvandrere med beskedne formelle kvalifikationer, dels fastholder mange indvandrere i det sociale ydelsessystem. Det er vigtigt at understrege, at indvandringens finansieringsbyrde ikke er et argument imod indvandring fra mindre udviklede lande endsige en kritik af indvandrere i Danmark, men et argument for at ændre den eksisterende indvandrings- og socialpolitik.

Læs mere
Tilmelding

Omfanget af regulering via bekendtgørelser har nået et niveau, der stiller spørgsmålstegn ved magtfordelingen i Danmark, da regeludstedelse i høj grad forestås af ikke-folkevalgte administrative myndigheder. Denne udvikling er i strid med grundtanken bag magtfordelingslæren. Den nuværende borgerlige regering har udstedt langt flere bekendtgørelser end Nyrup-regeringen. I perioden 2001 til 2008 er der hvert år på nær 2007 og 2008 sket en stigning i antallet af udstedte bekendtgørelser. CEPOS foreslår, at regeringen fastsætter en målsætning om at nedbringe antallet af nye bekendtgørelser markant, samt ophæve bekendtgørelser, der anses som overflødige.

Læs mere

Protektionismen er på fremmarch. Det er altid en forfejlet og farlig politik, men især under en økonomisk krise vil stigende protektionisme svække verdensøkonomien yderligere.

Det er baggrunden for, at en række tænketanke i hele verden, samlet i International Policy Network, nu samler underskrifter på en erklæring til støtte for den frie handel.

Det er planen, at erklæringen skal overbringes til G20-topmødet den 1. april.

Underskrift-indsamlingen er et led i en meget bredere kampagne, som går ud på at gøre befolkningerne i verdens lande opmærksom på de bestræbelser, der gøres mange steder for at øge protektionismen, og hvilke farer, det udgør. Man opfordrer alle til at kæmpe for de mange positive følger, som kommer af stigende frihandel.

Læs mere og underskriv erklæringen

Tillid mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen. På denne baggrund har Danmarks Statistik i oktober til december 2007 lavet en undersøgelse for CEPOS, hvor rtniske danskere og indvandrere/efterkommere med oprindelse i muslimske lande spørges, hvor stor tillid de har til hinanden. Konklusionen er, at hele 90 pct. af de etniske danskerne har tillid til danskere i almindelighed, mens tilliden er væsentligt lavere til muslimer i Danmark (55 pct.). De adspurgte indvandrere og efterkommere fra muslimske lande har generelt lavere tillid, men der er ikke stor forskel mellem deres tillid til danskere i almindelighed og deres tillid til muslimer. En meget interessant pointe er, at den indbyrdes tillid mellem etniske danskere og indvandrere faktisk er meget højere, end grupperne tror. Indvandrerne har betydeligt højere tillid til danskerne, end de tror, og etniske danskerne har større tillid til de muslimske indvandrere, end de tror.

Læs mere

CEPOS har regnet på den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien for mellemlange (MVU) og lange videregående uddannelser (LVU) har været meget konstant i perioden 1997-2005. Det fremgår også, at det progressive skattesystem reducerer uddannelsespræmien markant.  Det findes, at beskatningen af uddannelsesafkastet for MVU, LVU og PhD fortsat er høj efter Forårspakke 2.0, selv om reformen er et skridt i den rigtige retning. Havde regeringen i større omfang målrettet sine skattelettelser mod de mest forvridende skatter, kunne marginalskatten sænkes til 43 pct. Hvis det var sket, ville skattesystemet næsten ikke svække incitamentet til uddannelse.

Læs mere

I 2006 blev adgangen til at foretage hemmelige aflytninger udvidet ved Terrorpakke II. Det betyder, at alle de telefonnumre, som der er bestemte grunde til at antage, at en terrormistænkt vil benytte, kan aflyttes af PET uden forudgående retskendelse. Justitsministeren foreslår nu, at denne ordning skal anvendes på anden grov kriminalitet. Dette er en retssikkerhedsmæssigt betænkelig udvidelse af ekstraordinære anti-terror beføjelser. CEPOS anbefaler, at lovforslaget sættes i bero med henblik på en vurdering af, hvorvidt udvidet aflytning er tvingende nødvendig for at opklare bandekriminalitet, samt om der kan indføres en mindre indgribende ordning.

Læs mere

Indvandrere fra muslimske lande er positivt stemte overfor deres liv i Danmark. I en undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for CEPOS i 2007 angiver 79 pct. af indvandrerne og 91 pct. af efterkommerne fra muslimske lande, at deres liv er bedre i Danmark end i oprindelseslandet. I undersøgelsen er indvandrerne og efterkommerne også blevet spurgt til specifikke aspekter ved det danske samfund i forhold til hjemlandet. Mest tilfredse er man med de økonomiske forhold i Danmark i forhold til hjemlandet, og mindst tilfredse er man med de religiøse mindretals rettigheder.

Læs mere

I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere fra muslimske lande. Resultaterne indikerer for det første, at der kun er ringe opbakning til indførsel af Sharia ad lovgivningsmæssig vej i Danmark, som næsten otte ud af ti nydanskere er imod. Men nydanskeres opbakning til demokratiske normer som ytringsfrihed og personlig frihed er ikke så stærk som afvisningen af Sharia. Hver anden er tilhænger af et forbud mod bøger og film, der angriber religion, og mere end hver fjerde er tilhænger af et forbud mod homoseksualitet.

Læs mere

CEPOS har udarbejdet en liste over den forventede timeløn (i forhold til en ufaglært), livsindkomster samt hvor stor en del af livet, der tilbringes i ledighed ved forskellige uddannelser. Der er dog ikke beregnet livsindkomster for korte videregående uddannelser.

Tabellen kan bruges af f.eks. unge mennesker, som ønsker at sammenligne de uddannelser, de måtte have i tankerne.

Se notat om økonomisk gevinst ved 15 forskellige uddannelesr

Danske politikere har beklaget nedgangen i optaget til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. I den forbindelse gøres der overvejelser om, hvad der bestemmer unges valg eller fravalg af uddannelse, ligesom det også overvejes, hvordan man kan få flere til at dygtiggøre sig. I den forbindelse er det relevant, at en undersøgelse udført af Mads Meier Jæger (SFI) finder, at både økonomiske (ønsket om en høj indkomst i fremtiden) og sociale faktorer (vennekreds mv.) har betydning for unges valg/fravalg af ungdomsuddannelse. Undersøgelsen, der baserer sig på data fra PISA-undersøgelsen, finder, at selvom begge faktorer har indflydelse på de unges uddannelsesvalg, er der en lille overvægt til de økonomiske overvejelser.

Læs mere
Læs mere

Der er mange grunde til at tage en uddannelse, heriblandt interesser, familietraditioner, sociale relationer og økonomi. Betydningen af den økonomiske gevinst ved at uddanne sig fremgår bl.a. af undersøgelser fra SFI og OECD. Dette notat belyser uddannelsespræmien i Danmark ud fra en ny undersøgelse udført af iTracks for CEPOS. Uddannelsespræmien angiver timelønnen for en person med videregående uddannelse sammenlignet med en person, der er ufaglært.

Læs mere

Dette notat indeholder en liste over de økonomiske gevinster og beskæftigelsesmuligheder for 15 forskellige uddannelser. For uddannelserne beregnes den forventede timeløn, livsindkomst samt hvor stor en del af livet, der tilbringes i ledighed. I bilaget angives resultaterne for 152 uddannelser. Det fremgår, at aktuaruddannelsen er den uddannelse, der giver højest timeløn og livsindkomst. CEPOS anbefaler, at unge, der skal vælge uddannelse, bliver gjort opmærksom på forventet indkomst- og ledighedsniveau for den uddannelse, de vælger samt dem, de fravælger.

Læs mere
Se listen over alle uddannelser her

CEPOS har fået adgang til uddrag fra et udkast, som indeholder anbefalinger til nye regler vedrørende domstolsprøvelse af udvisning af udlændinge, der udgør en fare for statens sikkerhed. Udkastet er udarbejdet af et arbejdsudvalg, der har til formål at komme med anbefalinger på området. Udkastet anbefaler bl.a. at indføre dele af det britiske system for udvisning af udlændinge, der udgør en fare for statens sikkerhed. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har dog netop truffet en afgørelse, der underkender dele af dette britiske system. EMDs afgørelse bør medføre, at arbejdsudvalget i sin endelige rapport lægger større vægt på, at den mistænkte får mulighed for effektivt at imødegå fortroligt bevismateriale.

Læs mere

Topskattelettelser har allerede efter få år større effekt på beskæftigelsen end offentlige investeringer. Den større effekt på beskæftigelsen skyldes, at lettelser i marginalskatterne i modsætning til øgede offentlige udgifter har betydelige varige effekter på arbejdsudbuddet. Med andre ord vil en marginalskattelettelse øge velstanden mere end en stimulans via udgiftssiden. Det bygger således på en meget kortsigtet vurdering, når det anføres, at øget offentligt forbrug eller offentlige investeringer er de bedste vækstinstrumenter. Det anbefales derfor, at regeringen i en eventuel vækstpakke prioriterer finanspolitiske lempelser som letter i marginalskatten. Men det er fortsat vurderingen, at man bør afvente med en finanspolitisk lempelse, idet ledigheden fortsat ligger langt under det strukturelle niveau.

Læs mere

Forsvarslovens § 17 giver forsvarsministeren adgang til at træffe foranstaltninger vedrørende rettighederne i grundlovens § 72 såsom hemmelig overvågning i tilfælde af ”krig eller andre ekstraordinære forhold”. Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 skal hemmelige overvågningsforanstaltninger opfylde en række retssikkerhedsmæssige garantier, og som kun kan fraviges, såfremt Danmark suspenderer dele af EMRK. Forsvarslovens § 17 indeholder ingen af disse retssikkerhedsmæssige garantier og må derfor antages at være i strid med EMRK artikel 8.

Læs mere

”Skattekommissionen finder et råderum til lavere skat på 35 mia. kr. Havde Skattekommissionen anvendt råderummet optimalt, kunne alle danskere få en marginalskat på omkring 43 pct. Det ville være på niveau med USA, England og Schweiz. Det kunne være århundredets skattereform, men kommissionen nøjes med et lille skridt i den rigtige retning.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Læs mere
Hør Mads Lundby Hansen i Radioavisen mandag d. 02-02-2009

Siden finanskrisens udbrud i starten af efteråret har den Europæiske Centralbank (ECB) sænket den pengepolitiske rente mærkbart, og i de kommende måneder ventes yderligere rentenedsættelser fra ECB. Man risikerer at overdosere den økonomiske politik med en finanspolitisk hjælpepakke fra regeringen på nuværende tidspunkt, således at resultatet ikke bliver højere beskæftigelse, men i stedet blot øget løn- og prisinflation. Det koster i sidste ende arbejdspladser.

Læs mere

Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere til byudvikling i henhold til kommuneplaner. Lovforslagets ændring er et skridt i den rigtige retning, men forslaget medfører ikke begrænsninger på kommunale ekspropriationer i henhold til lokalplaner. Der kan derfor stadig eksproprieres til fordel for eksempelvis private golfbaner.

Læs mere

Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds på nær enkelte kommuner. På baggrund af det tilgængelige materiale fra Københavns Politi må det konkluderes, at disse beslutninger er i strid med Politilovens § 6. I henhold til denne lovs forarbejder skal visitationszoner som udgangspunkt indføres i bestemt afgrænsede områder, og kan ikke omfatte hele politikredse eller kommuner. Politidirektøren bør ophæve beslutningerne om indførelse af visitationszoner, som afgrænses af kommuner eller politikredse, og sikre, at eventuelle fremtidige visitationszoner holder sig indenfor rammerne af Politilovens § 6.

Læs mere