Gå-hjem-møde: Boglancering - ”Menneskekærlighedens værk. Det danske civilsamfund før velfærdsstaten”
I dag er velfærdsstaten den store leverandør af velfærdsgoder til borgerne. Men sådan har det ikke altid været. Før da omkransede et velorganiseret civilsamfund den enkelte og var med til at beskytte og hjælpe dem, der kom i uforskyldt nød.
Bogen ”Menneskekærlighedens værk” fortæller med eksempler historien om Danmark før velfærdsstaten, som statens kolossale vækst i nutiden skygger for. For hundrede år siden var civilsamfundet stærkt og kunne løfte store opgaver. Bogen stiller dermed spørgsmål til, om den nutidige velfærdsstat er så naturlig og nødvendig, som det ofte antages. Og om det frivillige initiativ og ”hattedamerne” er blevet glemt?
Bogen er skrevet af filosof og projektleder i CEPOS Henrik Gade Jensen, og i forbindelse med udgivelsen af bogen afholdes der boglancering på CEPOS.
Som smagsprøve kan du læse et kapitel af bogen her, og bogen kan købes i vores webshop ved at klikke HER.
Program:
17.00: Forfatter Henrik Gade Jensen – præsentation af bogens temaer
17.15: Professor, dr.phil. Jørn Henrik Petersen, SDU - Filantropiens rolle før velfærdsstaten – og velfærdsstatens aktuelle problemer
17.50: Sognepræst Claus Thomas Nielsen, Stauning – Minimalstaten er en kristen opfindelse
18.30 – 19.00: Snacks og networking
Dato: torsdag den 12. januar 2012
Tid: kl. 17.00 – 19.00
Sted: CEPOS lokaler, Landgreven 3, 3.sal, 1301 København K
Se video fra arrangementet HER

