Milton Friedman
Anden generations indvandreren Milton Friedman (1912-2006) voksede op i små kår i New York, blev økonom og tilhænger af New Deal og keynesianisme, indtil han som fagøkonom ændrede syn og blev monetarismens fortaler. Friedman blev kendt i brede kredse med Tv-serien Free to Choose og i 1976 modtog han nobelprisen i økonomi. Friedman inspirerede politikere over hele verden ikke mindst Præsident Ronald Reagan og Storbritanniens premierminister i 1980'erne, Margaret Thatcher.
Lady Thatcher udtalte i anledning af hans død: "Milton Friedman revived the economics of liberty when it had been all but forgotten. Never was there a less dismal practioner of a dismal science (...) I shall greatly miss my old friend's lucid wisdom and mordant humour".
Seniorrådgiver, cand.polit. Lars Christensen forestår forelæsningen.
Lars Christensen er cand.polit. fra Københavns Universitet, senioranalytiker i Danske Bank med ansvar for Østeuropa og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han har desuden undervist ved Handelshøjskolen i København, og er forfatter til en bog om Milton Friedman udgivet i serien "Økonomiens Konger" på DJØFs forlag.
> Download Lars Christensens slides fra forelæsningen (PPT)
> Christensen, Lars: Milton Friedman (DJØF, 2002)
> Christensen, Lars: Enmands-tænketanken Milton Friedman (kronik i Information 23. november 2006)
> Hansen, Peer Henrik: Fra paria til profet (kronik i Berlingske Tidende 22. november 2006)
> Interview med Milton Friedman (2004)


