Gå-hjem-møde: Rådet for Socialt Udsatte og fremtidens socialpolitik
Start 23-11-2006 kl. 19.30
Slut 23-11-2006 kl. 21.00
Sted Byens Lys, Fristaden Christiania, København.
CEPOS offentliggjorde den 24. september 2006 et notat vedr. Rådet for Socialt Udsatte, hvor man kritiserede Rådet for at flytte fokus væk fra initiativer, der direkte skal hjælpe de socialt udsatte for i stedet at fokusere på at hæve de i forvejen høje overførsler til borgere, der ikke er socialt udsatte og kunne forsørge sig selv.
Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA) er ligeledes kritiske overfor Rådet for Socialt Udsatte, men er ligeså kritiske overfor notatet af 24. september.
LA har derfor indbudt direktør Martin Ågerup til en offentlig debat. Den invitation har Ågerup taget imod, og drøftelsen af fremtidens socialpolitik begynder altså den 23. november 2006 i Fristadens biograf, Byens Lys. Fra LA deltager formand Erling Frederiksen og advokat Søren Ramsing vil fungere som ordstyrer under debatten.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Arrangementet er gratis. Man finder Byens Lys ved efter indgangen til Fristaden at gå lige ud med Den Grå Hal på venstre hånd, så er man på rette vej.
> Notat vedr. Rådet for Socialt Udsatte
> Landsorganisationen af Arbejdsledige

