Bliv Sponsor / Forny Sponsorat

Beløb Kr.

Arrangementer > 

Print side Tip en ven
Arrangementer
20.02.08 12:42

Gå-hjem-møde om Edmund Burke

Start   27-02-2008
Slut     27-02-2008

Sted    CEPOS, Vestergade 16, stuen

            1456 København K

> Tilmelding her

 

Edmund Burke (1727-1797) er i dag mest kendt for sit opgør med den franske revolution, da han i 1789 reagerede prompte på begivenhederne i Paris ved at forfatte kampskriftet ”Reflections on the Revolution in France”. Bogen, som hurtigt blev en bestseller i Europa og oversat til mange sprog, etablerede Burke som en konservativ politisk tænker.

Men inden da var Burke kendt som en respekteret politiker, medlem af Whig-partiet, og en fortaler for de amerikanske koloniers selvstændighed. Han gik i rette med forfølgelsen af irske katolikker og angreb korrupt engelsk imperialisme i Indien. I sine økonomiske betragtninger går Burke ind for laissez-faire og formulerer sig på linje med den samtidige skotte Adam Smith. 

Burkes konservatisme blev foranlediget af revolutionen i Frankrig, men slår mange temaer an, som siden da har præget konservativ politisk tænkning. Burke sætter sædvaneret op overfor menneskerettigheder, erfaring op overfor abstrakt fornuft, traditionens rationalitet overfor individets egen dømmekraft. Burke er fortaler for moderation og skepsis frem for social ingeniørkunst, fordi han mener det er vanskeligt i samfundet at planlægge og forudsige konsekvenserne af radikale politiske ændringer.

 

Henrik Gade Jensen er mag.art. i filosofi og projektleder ved CEPOS.
 

> Læs om øvrige CEPOS arrangementer


Arrangement info

Event dato:
17:00 til 18:30
27/02/08

En række gå-hjem-møder om konservative tænkere og temaer begynder i foråret 2008. Med udgangspunkt i Edmund Burke (1729-1797) vil møderækken gennemgå væsentlige konservative tænkere frem til i dag. Med serien, som skal ses som et supplement til CEPOS’  gå-hjem-møder om frihedstænkere, belyses bredden og nuancerne i borgerlige værdier. Samtidig introduceres en række moderne konservative tænkere, som ikke er så kendte i den danske offentlighed.

Serien fortsættes i april med yderligere gå-hjem-møder om konservatisme.

Deltagelse er gratis, og tilmelding sker separat for hvert enkelt arrangement. Forelæsningerne afholdes i CEPOS´ mødelokale, Vestergade 16, 1456 Kbh K.

De andre møder i rækken:

Onsdag, 5. marts 2008
kl. 17.00-18.30
Michael Oakeshott v/Lektor Søren Hviid Pedersen


Onsdag, 12. marts. 2008
kl. 17.00-18.30
Roger Scruton v/Mag.art. Kasper Støvring