Bliv Sponsor / Forny Sponsorat

Beløb Kr.

Arrangementer > 

Print side Tip en ven
Arrangementer
07.11.06 13:40

Frokostsymposium: Hvad kan folkeskolen lære af privatskoler?

Start     28-11-2006 kl. 12.00
Slut      28-11-2006 kl. 13.00
Sted     CEPOS Vestergade 16, stuen
             DK-1456 København K


Tre sprog fra første klasse, undervisning af fire-fem-årige, dress-code og hr. og fru til lærerne. Det er en del af konceptet for skoleleder, cand.mag. Knud Erik Behrens, der leder Køge Private Realskole. Ved frokostsymposiet den 28. november 2006 kl. 12.00-13.00 vil Knud Erik Behrens fortælle om sin skole og hvad den kan, som folkeskolen ikke formår.

Mens folkeskolen skuffer i internationale sammenligninger, formår private skoler at skabe resultater. Knud Erik Behrens startede Køge Private Realskole i 1996, hvor der undervises i engelsk fra børnehaveklassen, fransk og tysk fra 1. klasse og fysik og kemi fra 1. og 2. klasse. Hvert år er hver klasse på lejrskole og fra 6. klasse til udlandet. Mange af lærerne, som eleverne skal tiltale med hr. og fru., kommer fra universiteterne frem for seminarierne. God opførsel, ro og orden er nøgleord.

Knud Erik Behrens har besøgt private skoler i Europa og USA for at hente inspiration og bl.a. er skolens matematikundervisning udviklet af skolen selv. Men også den danske friskoletradition med fortælling og morgensang inspirerer skolen.

> Hør symposiet med Knud Erik Behrens (MP3)

CEPOS' frokostsymposia er åbne for alle interesserede, men med et maksimum antal på 25 personer. Deltagelse er gratis, ligesom alle er velkomne til at medbringe madpakke. Der serveres kaffe, thé og vand. Oplæggene vil blive lagt ud på denne side som MP3-fil umiddelbart efter mødet.

 

Hjemmesider vedr. den danske folkeskole:

> www.cepos.dk/evaluering

> www.undervisningseffekt.dk

 


Arrangement info

Event dato:
12:00 til 13:00
28/11/06

Hvad er et frokostsymposium?

CEPOS ønsker at påvirke og engagere alle, der gør sig tanker om fremtiden.

Derfor introducerer CEPOS en række frokostmøder, som vi har kaldt "Frokostsymposier".

Politikere, erhvervsfolk, embedsmænd, rådgivere m.v. vil ved små helt uformelle møder diskutere udvalgte emner, som CEPOS beskæftiger sig med, eller som blot er aktuelle. Oplægsholderne er således inviteret af CEPOS, men ideerne er ikke nødvendigvis udviklet af CEPOS eller med støtte fra CEPOS.

Ordet symposium bruges normalt som en betegnelse for mindre videnskabelige konferencer, og vores frokostmøder har netop til hensigt at styrke og videreudvikle ideer, som især er fremmende for et frit og velstående samfund.

CEPOS' frokostsymposier er åbne for alle interesserede, men med et maksimum antal på 25 personer. Deltagelse er gratis. Der serveres kaffe, thé og vand, ligesom alle er velkomne til at medbringe madpakke. Oplæg vil så vidt muligt blive lagt ud på Se & lyt siden som MP3-fil og podcast umiddelbart efter mødet med mindre oplægsholderen frabeder sig optagelse.

Indkaldelser til frokostmøderne kan ske med meget kort varsel via opslag på hjemmesiden.