Kronikker om USA og Danmark
De udvalgte kronikker på denne side er skrevet af Jacob Holdt, som optræder sammen med Henrik Fogh Rasmussen i et roadshow om USA. Kronikkerne kan bruges som inspiration til debatter i gymnasieklassen om USA.
Jacob Holdt er kendt for at udstille de mindre glamourøse sider af det amerikanske samfund med sit show Amerikanske Billeder. Kronikkerne bringer således et andet perspektiv af det amerikanske samfund i forhold til bogen Amerikanske Tilstande. Jacob Holdt har givet tilladelse til, at de bruges i undervisningen.
Kronikkerne kan læses i fuld længde på hjemmesiden eller downloades i PDF format til nem distribuering i klassen.
Når vi ser, hvordan børn i asylcentre bliver syge af at leve i et ingenmandsland, kan vi forstå de identitetskriser, nydanske børn får i vore psykiske ghettoer.
De muslimske friskolers succes med at levere elever til gymnasiet skyldes ikke religion, men identitet. Fænomenet er kendt i andre samfund gennemsyret af undertrykkende kollektiv tænkning over for udsatte grupper? For eksempel klarer piger fra pigeskoler i USA, hvor de beskyttes mod samfundets sexisme, sig bedre i livet end piger fra integrerede skoler...
> Læs hele kronikken som ren tekst
> Download kronikken som PDF
Politikerne stikker os blår i øjnene med snak om lavere skat.
Pengene ligger bedst i borgernes lommer, så hvorfor tage dem fra os ved at sætte skatten ned? Vi burde hellere lokke udenlandsk arbejdskraft til Danmark gennem sandfærdige kampagner om vores skatteparadis.
> Læs hele kronikken som ren tekst
> Download kronikken som PDF
Kronikørens "Amerikanske billeder" er vist med stor succes i USA. Men i Danmark blev de brugt af publikum til hadske angreb på USA, mens amerikanerne i dag bruger billederne til at anklage danskerne for disses ligeså hadske angreb på muslimerne. Står janteloven i vejen for vores empatiske tilgang til anderledes mennesker, spørger han.
Jyllands Postens læsere er trætte af at høre om tegninger, så lad mig i stedet udtrykke mig i billeder – f.eks. mine egne ”Amerikanske Billeder.” Da avisen jo elsker at drille kunne jeg tænke mig at drille avisens læsere lidt – ikke mindst min gode ven Søren Espersen, DF, som kalder de udrejsende fra Islamisk Troscenter for ”landsforrædere”. For har Espersen og mange af læserne ikke selv kollaboreret med sådanne ”landsforrædere” og tilmed modtaget dem med jubel?
> Læs hele kronikken som ren tekst
> Download kronikken som PDF

